Annonce
Underholdning
17. september 2025

Kan du genkende Eva fra Sygeplejeskolen? Her har du set hende før

I sæsonpremieren på ”Sygeplejeskolen” kan man møde Ella Testa Kusk i rollen som den unge patient Eva.
Af: Karina Didriksen
Eva og hendes far i 'Sygeplejeskolen'.

Eva og hendes far i 'Sygeplejeskolen'.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Søndag vendte ’Sygeplejeskolen’ endelig tilbage på skærmen med den helt nye sæson 7.

Her fik man et glædeligt gensyn med alle de elskede karakterer fra TV 2 Charlie-serien, men man kunne også møde nogle nye gæstestjerner.

I afsnit 1 blev den unge patient Eva Korslund indlagt på sygehuset. Og måske kunne du genkende hende? Eva blev nemlig spillet af 19-årige Ella Testa Kusk, som har været barnestjerne.

Ella var kun 11 år gammel, da hun fik sin skuespildebut som nissepigen Lucia i filmen ’Julemandens datter’ i 2018. To år senere, i 2020, kunne Ella Testa Kusk opleves i efterfølgeren ’Julemandens datter 2’.

Ella Testa Kusk med holdet fra 'Julemandens datter 2' i 2020.

Ella Testa Kusk med holdet fra 'Julemandens datter 2' i 2020.

Foto: Lars H. Laursen

Her ses den unge ’Sygeplejeskolen’-stjerne med holdet fra ’Julemandens datter’, Mia Lyhne, Martin Buch og Peter Sejer Winther.

Evas far er også kendt

I ’Sygeplejeskolen’ dukkede patienten Eva op på sygehuset sammen med sin far, som også blev spillet af et kendt ansigt.

Det er 51-årige Søren Vejby, der har rollen som Evas far.

Annonce

Han er særligt kendt for sin rolle i DR-serien ’Livvagterne’ fra 2009-2010, men har også medvirket i serier som ’Forsvar’, ’Anna Pihl’ og ’Forbrydelsen’. Det er 15 år siden, at Søren Vejby senest har medvirket i en tv-serie.

Søren Vejby.

Søren Vejby.

Foto: Kaspar Wenstrup

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.