I Sverige har de kaldt det for "tantsnusk", men noget er ved at ændre sig

Åbn den nærmeste avis, eller tænd for en tilfældig nyhedsudsendelse, og det føles som om, alt er ved at gå galt. Hvem har ikke brug for lidt trøst i form af fortællingen om et lille bageri på hjørnet eller en hyggelig boghandel ved stranden, hvor skønne, excentriske kunder strømmer til for at handle, socialisere og dele spændende historier?

Hvem vil ikke have en dosis håb ved at læse om en lidt vingeskudt, midaldrende hovedperson, der er træt af tilværelsen og beslutter sig for at tage styringen over sit eget liv?

En virkelighedsflugt, der ganske vist er vanedannende, men formentlig både sundere og billigere end at kaste sig over en æske chokolade eller en flaske vin.

At feelgood-genren har blomstret de seneste år er tydeligt. Forklaringen er lige så enkel, som den er ubehagelig. Når verden omkring os er urolig, uforudsigelig og skræmmende, giver feelgood-litteraturen os en følelse af tryghed. Det er eksperterne enige om.

– Til dels er det en modreaktion på den mørke populærkultur, der har domineret så længe. Men den vigtigste forklaring er, at vi har brug for at læse noget, der får os til at føle os godt tilpas i urolige tider, siger Maria Nilson, svensk litteraturforsker og medredaktør af antologien ”Speglingar av feelgood” (Reflektioner af feelgood).

I årevis er der blevet set lidt ned på kærlighedsromaner og rynket på næsen af dem. Den tid er ved at være forbi – romance rykker frem i lyset, og der udkommer flere romance­bøger end nogen­sinde før, også på dansk og af danske forfattere. Måske har du aldrig kigget i den retning før, men det er der god grund til at gøre.