Underholdning
4. juli 2025

Har lavet kjoler til Vild med dans i 16 år: Kostumier fremhæver to helt særlige kjoler

Gennem 16 år har Lone Hermann været kostumier på "Vild med dans", og særligt to kjoler trak tænder ud.
Af: Laura Dalgård Hansen
Viktoria Franova dansede med Nicolaj Kopernikus i 2011.

Viktoria Franova dansede med Nicolaj Kopernikus i 2011.

Foto: Claus Poulsen

Til efteråret slutter en tv-epoke, når den allersidste sæson af ”Vild med dans” ruller over skærmen.

Nyheden om det snarlige farvel kom mandag som lidt af et chok for mange fans af programmet, og i ”Go’ morgen Danmark” tirsdag blev den ærgerlige nyhed også vendt.

I studiet var både en caster, en makeup-artist og en kostumier på besøg i den røde sofa, og de fortalte hver især om deres mange år med ”Vild med dans”.

Gennem 16 år har Lone Hermann været kostumier på TV 2-programmet, og hun og kollegaerne har lavet hundredvis af kjoler, som seerne fredag efter fredag har kunnet nyde synet af.

To af dem blev fremhævet under hendes besøg i ”Go’ Morgen Danmark”, fordi de var ekstra tidskrævende af lave.

Den første blev lavet tilbage i 2011 til Viktoria Franova, som dansede med Nicolaj Kopernikus.

Skørtet på hendes slowfox-kjole bestod af såkaldte plukfjer. Tre strudsefjer blev klippet af ad gangen, og så blev de limet på én for én hele vejen rundt, forklarede Lone Hermann i ”Go’ Morgen Danmark”. Normalt er det en holdindsats at lave kjoler til ”Vild med dans”, men netop denne er lavet af Lone Hermann fra start til slut. Og hun lavede vel at mærke ikke andet den uge.

Danser Viktoria Franova og skuespiller Nicolaj Kopernikus

Danser Viktoria Franova og skuespiller Nicolaj Kopernikus

Foto: Claus Poulsen

Hun fremhæver også Sofie Lassen-Kahlkes finalekjole fra 2017, hvor hun sejrede med Michael Olesen. Her var det arbejdet med de utallige swarovski-sten, der trak tænder ud, fordi de er sat på én efter én.

Sofie Lassen-Kahlkes finalekjole fra 2017, hvor hun sejrede med Michael Olesen

Sofie Lassen-Kahlkes finalekjole fra 2017, hvor hun sejrede med Michael Olesen

Foto: Lars H. Laursen

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.