Underholdning
17. januar 2024

Han fik internettet til at gå amok. Og så begyndte folk at undre sig

Har "The Bear"-stjernen slet ingen navle? Det spørgsmål stiller flere følgere, efter han forleden postede en række fotos, der tiltrak sig en del opmærksomhed.
Af: Af Aviaya Hansen
jeremy

Foto: Mark Von Holden/AP/Ritzau Scanpix

Yes, chef!

Jeremy Allen White i Calvin Klein-underbukser fik mildest talt Instagram til at falde i svime, da skuespilleren i sidste uge delte den reklamefilm, han har lavet for brandet.

Men da hans mange følgere var færdige med at dåne over ”The Bear”-skuespilleren, begyndte nogle af dem at undre sig.

- Er jeg den eneste, der er forvirret over, at han ikke har nogen navle, spørger en af følgerne.

Onlinemediet Allure satte sig derfor for at undersøge, om det virkelig kunne passe, at Jeremy Allen White er født uden en navle.

Og svaret er naturligvis nej.

Mediet har talt med Dr. Lindsay Cruel, som forsikrer, at alle, ikke overraskende, er født med en navle.

- Ved fødslen klemmes og klippes navlestrengen; navlen er en rest af navlestrengen, og derfor kan man ikke blive født uden en navle, siger han.

Men hvorfor ser det så sådan ud, tænker du måske?

Plastikkirurg Melissa Soft forklarer, at navler kan se ud på mange måder, og at skuespillerens navle er en overfladisk af slagsen, og derfor kan den være svær at se på billeder.

Nogle spekulerer i, om navlen er offer for photoshop. At den simpelthen er forsvundet under billedbehandlingen.

Den tese bakker en fotograf, som Allure har talt med, op om.

Vedkommende mener, at billederne har gennemgået en minimal redigering. Navlen er ifølge ham nok nærmere smuttet i svinget, da fotografen ville tynde ud i skuespillerens kropsbehåring omkring navlen.

- Det er ikke så svært at miste en lillebitte navle i photoshop.

På nogle af billederne kan man da også ane antydningen af en navle, hvis man kniber øjnene sammen og kigger rigtig godt efter.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også