Forfatter Nadia Kløvedal Reich om bogen, hun kunne spejle sig i: "Da jeg læste den, tænkte jeg, at det jo er sådan livet er"

Hvilken bog har betyder noget særligt for dig?

“Årene” af Annie Ernaux. Jeg er sociolog og har altid været meget optaget af, hvordan den måde, vi indretter vores samfund på, påvirker os som mennesker. Jeg er generelt glad for bøger, der evner at skrive den dimension ind i personskildringer, uden at det virker påklistret, eller at det bliver for tydeligt, at det har været intentionen. Men når det ligger under teksten, uden en anmassende intention, så er det stærkt. “Årene” er en fænomenal fortælling om en kvinde, der indfanger tiden fra midten af 40’erne til begyndelsen af 00’erne. Hun beskriver alle de samfundsomvæltninger, der påvirker hende, så det også bliver en kollektiv fortælling om livet.

Årene, Annie Ernaux, 2021 (på fransk 2008).

Hvilken bog har du følt dig særligt spejlet af?

“Alt må vige for natten” af Delphine de Vigan. Genkendelsen af hendes fortæller var for mig ret overvældende, fordi hun laver en afsøgning af sin families historie, som både er smuk og rørende. Hun har ikke travlt med at udskamme dem, selvom det på mange måder er en udfordrende familie, hun er vokset op i. Hun er snarere i gang med en undersøgelse, hvor hun i virkeligheden lader de lyse sider af familiens levede liv ligge lige ved siden af familiens mørke hemmeligheder. Da jeg læste den, tænkte jeg, at det jo er sådan livet er. Og jeg var ikke længere i tvivl om, at jeg måtte skrive “Det bedste man kan sige”.

Alt må vige for natten, Delphine de Vigan, 2013.

Hvilken bog ville du læse, hvis du havde virkelig god tid?

Så ville jeg læse Bibelen. Hvad end du er kristen eller ej, så tror jeg, at en væsentlig del af vores forståelse, både af os selv og af hinanden, stammer fra nogle af de tanker og værdier, der ligger i den bog. Vi kender alle sammen elementer af den, som historierne om Adam og Eva, Kain og Abel, De ti bud eller Dødssynderne. Men det er de færreste af os, der kender alle elementerne. Min far skrev en genfortælling, som jeg har læst, men hvis jeg havde rigtig god tid, kunne jeg godt tænke mig at læse den sammenhængende over en periode. For der er så meget mere gemt i den.

Bibelen, udgave fra Bibelselskabet 2020.

Hvad var din seneste store læseoplevelse?

Det er en gammel bog: “Constance Ring” af Amalie Skram fra 1885. Jeg har læst den i forbindelse med research til en bog, jeg er i gang med, og jeg var slet ikke klar over, hvor stort et værk, det var, jeg havde mellem hænderne. Jeg blev fuldstændig blæst bagover af hendes beskrivelse af hende her Constance Ring. Af hendes følelse af at være i et ægteskab, der fuldstændig reducerer hendes mulighed for at være menneske. Jeg kunne virkelig mærke Constance, som var det mig selv, selvom fortællingen ikke på nogen måde skriver sig ind i mit liv. Det er jo stærkt med bøger, der er skrevet så eminent, at de kan frembringe en karakter, som man fuldstændigt identificerer sig med, selvom vedkommende overhovedet ikke har noget med ens egen fortælling at gøre. Det er der, litteratur bliver rigtigt stor.

Constance Ring, Amalie Skram, 1885 (genudgivet på Gyldendal 2024).

Artiklen blev udgivet i SØNDAG, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.