Underholdning
20. marts 2018

Få overblikket: Sådan er de royale forbundet med hinanden

De kongelige i Europa er forbundet til hinanden, ja faktisk er de én stor familie. Og de der stikker ud, sådan genetisk set, ja dem kan man faktisk også koble sammen. Se det store galleri her, og få overblikket over alle de royale forbindelser.
Af: Nana Langhoff
royale forbindelser

Foto: All Over Press

De royale forbindelser

Det vrimler med royale skikkelser på de røde løbere, når Europas kongehuse med jævne mellemrum inviterer hinanden til bal på slottet og andre adelige arrangementer.

Men til trods for, at der i dag kun er syv kongeriger tilbage i Europa, nemlig Danmark, Sverige, Norge, England, Belgien, Holland og Spanien, så spankulerer der alligevel nok royale frontfigurer rundt til, at vi kan miste overblikket over, hvordan det nu lige er, de hænger sammen, når de så venligt vinker til os i deres velourrober. For vi er mange, som nyder at lade os blænde af de tindrende ædelstene, der pryder deres pynt, når vi som tilskuere til et kongeligt bryllup, en barnedåb eller andre funklende fester kan svælge i vores noble historie og følge de nulevende repræsentanter deraf.

Èn stor familie

Indimellem kan det dog være svært at skille den ene tronarving fra den anden – og ikke mindst deres forbindelser imellem. Men de fleste af dem hænger faktisk på samme majestætiske stamtræ. Et træ, vi især kan takke Dronning Victoria af England og Kong Christian IX af Danmark for at have sået tilbage i 1800-tallet. Størstedelen af de europæiske monarker nedstammer nemlig fra disse to prominente regenter, hvilket gør de europæiske kongehuse til én stor familie.

Dronning Victoria og Kong Christian IX var ikke gift, men derimod var fætter og kusine i tredje led (dvs. langt ude), da de begge nedstammer fra Kong George II af England.

Victoria og Christians efterkommere er løbende blevet parret på kryds og tværs, hvilket naturligvis betyder, at flere af de nuværende monarker i dag nedstammer fra begge troner. Det gælder for både vores egen Dronning Margrethe, den norske nabo Kong Harald, Kong Felipe af Spanien, Dronning Elizabeth af England og hendes mand Prins Philip.

Den svenske Kong Carl Gustav er derimod kun relateret til Dronning Victoria, ligesom Kong Philippe af Belgien kun nedstammer fra Christian IX. Og så er der Holland tilbage, og de skiller sig helt ud ved, hverken at nedstamme fra Christian eller Victoria. Altså sådan direkte, for hvis man nørder de kongeliges stamtræ, vil man se, at Holland på en måde alligevel er forbundet til dem langt, langt ude, da han ligeså er efterkommer af Kong George II af England.

Nå, men nok om det blå blod, for der er i nyere tid (heldigvis) kommet noget friskt til undervejs.

I dag er det knapt så moderne at gifte sig med sin nærmeste familie, og da det ovenikøbet er blevet mere legitimt at blande det blå blod med den mere karminrøde af slagsen, så er der kommet friske ægtefæller til undervejs. Og selvom de ikke er blodrelateret til hinanden eller af anden adelig afstamning, så kan vi godt finde en forbindelse mellem dem alligevel, så det er nemmere at huske på, hvem det lige er, der er hvem.

Se med i galleriet herunder, hvor du får den røde tråd.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs mere om:

Læs også