Stil
19. september 2014

Vinterjakker: De bedste køb i 2014

Efteråret er allerede i gang og det er tid til at finde årets vinterjakke. Skal det være uld, rulam eller army, og skal den være på udsalg, tilbud eller købes i en online shop? FEMINA guider dig til årets vinterjakke
Af: af Julie Lyndgaard
https://imgix.femina.dk/1437-frakker-prim.png

Foto: PR

Vi går igen mod koldere tider, og du har måske allerede været på udkig efter hvilke vinterjakker, der kommer i butikkerne i år? Denne sæson kommer de i alle farver og længder, så det handler egentlig bare om at finde din helt egen favorit. Skal den være med ægte pels, pelskrave, være vandtæt, i vintage stil, i læder, eller er det vigtigste bare, at det er god kvalitet?

LÆS OGSÅ: Er du plus size? Se listen over tøjmærker, der producerer vinterjakker i plus size her

Allerede nu er det en god idé at holde øje med de forskellige webshops, hvis du vil danne dig et nemt overblik over, hvilke vinterjakker, der kommer i butikkerne dette efterår. Er du rigtig heldig, kan du måske også finde en på tilbud eller udsalg – eller måske på ét af de mange lagersalg, der foregår over hele Danmark flere gange hvert år. Det kan du f.eks. se her

Modestylistens bedste tip til årets vinterjakker:

1. Er du mest til det enkle look, så vælg vinterjakker uden krave. Det giver et ultra-minimalistisk udtryk og så er der i øvrigt masser af plads til et halstørklæde, som du kan bruge til at style dit outfit op og ned med – og så holder den dig selvfølgelig også varm.

2. Skal du følge en af sæsonens helt store tendenser indenfor vinterjakker denne vinter, så vælg en i rulam. Ikke nok med at den er dejlig varm, så er den også super cool. Et godt alternativ til den almindelige uldfrakke.

3. Synes du der skal ske lidt mere, så vælg en i tern eller dyreprint. Det er begge tendenser, vi har set meget på catwalken, og så længe du vælger vinterjakker, der passer til din kropsform, sker der ikke noget ved at springe ud i noget vildt print. Er du f.eks. ikke så høj, er det bedre med korte vinterjakker. Det skaber mere længde forneden.

4. Og husk så, at det er helt okay at bruge lidt ekstra på en god jakke. Du bruger den trods alt næsten hver dag i 3 måneder.

Klik dig igennem galleriet foroven og find vores på de lækreste vinterjakker – der er mærker som H&M, Monki, Weekday, Zara, Just Female, Modstrøm, Minimum, Cos og Vila.

LÆS OGSÅ: Snyd dig til en hvepsetalje med årets hotteste nederdel

Læs mere om:

Læs også