Tænker du også, at du gør det rigtige, når du køber tøj på loppemarkedet? Så læs med her

Secondhandtøj er blevet sin egen modeindustri, og mange mennesker vil gerne sende et signal om bæredygtighed ved at gå i genbrugstøj.

Vi kan godt lide den fortælling, der ligger i at købe tøj på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker – en fortælling om, at man er med til at ”redde” tøjet.

Sådan siger Mette Dalgaard Nielsen, der er ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi, hvor hun blandt andet er i gang med at undersøge de dynamikker, der driver secondhand-markedet.

For spørgsmålet er, om fortællingen holder: Er vi med til at redde tøjet – og klimaet – når vi cykler hjem gennem byen med tasken fyldt til randen med loppefund?

– Modebranchen står med den kæmpe udfordring: At der bliver produceret alt for meget tøj. Når man taler om industrier, der er med til at skabe klimakrise, så er modeindustrien et klokkeklart eksempel på det.

Hele det produktionssystem, vores tøj er en del af, er grundlæggende ubæredygtigt og ødelæggende for mennesker og natur, slår Mette Dalgaard Nielsen fast.

Vi sidder i et mødelokale på Det Kongelige Akademi – et udklækningssted for fremtidens modedesignere. Her blandt giner, målebånd, knitrende mønstre og stof i metermål er kreative sjæle i fuld gang med at udvikle nye kollektioner og designs.

– Som designer vil man gerne opfylde et konkret behov hos forbrugeren, men det, modebranchen gør, er i stedet at skabe et behov ved hele tiden at introducere nye produkter – som vi i virkeligheden ikke har brug for. Ude på loppemarkederne ser vi lige nu konsekvenserne af vores overforbrug, siger Mette.

Men folk strømmer til loppemarkederne for at købe genbrugstøj – det er vel et godt tegn?

– Ja, på mange måder er det fantastisk, at vi har fået øjnene op for, at vores tøj ikke behøver at være nyt for at være fedt. Men problemet er, at meget af det tøj, der ender på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, slet ikke har ”aftjent sin værnepligt”.

– Meget af tøjet har stadig prismærker på – og det er blandt andet derfor, jeg har fået et kritisk blik på secondhand, siger Mette.

Når Mette går rundt blandt stativerne på landets loppemarkeder, er én tendens tydelig for hende: Vores fast fashion-fejlkøb er i dén grad rykket ind i loppeboderne.

– Fast fashion er problematisk, når vi taler om det økosystem, der skal forlænge tøjets liv: Brug, reparationer, omsyning, gensalg og genbrug. Det billige tøj taber hurtigt værdi – typisk gider vi ikke bruge tid på at reparere et par bukser fra Zara.

– Så tøjet går lynhurtigt fra at være en ressource, som vi betaler penge for – til at være noget, vi er tilbøjelige til at betragte som affald – og som vi derfor nærmest vil gøre alt for at komme af med, forklarer Mette.

Der er så meget ”fast fashion”, at det godt kan udvande secondhandbranchen:

– Min forskning peger på, at det ikke er den slags tøj, folk typisk håber på at finde på et loppemarked – netop fordi tøjet ikke har nogen værdi. Alarmklokkerne ringer hos mig på grund af mængderne af nyt tøj, og når jeg ser tøj fra de kollektioner, der stadig sælges i butikkerne, ude på loppemarkederne.

– Det vidner om, at vi er godt i gang med at gøre vores eget overforbrug til andres problem. Hele loppekulturen er bygget op omkring en fortælling om, at vi gør noget godt, når vi køber det tøj, andre ikke vil have. Men det er ikke godt at købe for meget tøj og tænke: ”Jeg sælger det bare på et loppemarked til en billig pris,” siger Mette.

Bunkerne af tøj vokser – både ude på loppemarkederne og hjemme i vores klædeskabe.

– Vi danskere er rigtig gode til at købe secondhand, men vi er ikke helt så gode til at bruge det tøj, vi køber på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.

– Måske passer det ikke lige så godt til os, som vi troede, da vi stod ude ved tøjstativet og lavede et impulskøb - og det er ikke svært at kassere en skjorte, som har kostet 40 kroner, lyder det fra Mette.

Hvad skal vi så gøre, hvis vi gerne vil være bæredygtige tøjforbrugere?

– Vi skal fylde vores garderobe med det tøj, vi er klar til at gå en ekstra mil for. Tøj, som rent faktisk har værdi, og som kan tåle at blive solgt videre og få en ny brugsfase, når vi selv er færdige med det, siger Mette.

Hun har selv haft en cirkulær garderobe siden 2015.

– Jeg har en regel med mig selv om, at mit tøj ikke må hænge i skabet som en død ressource. Hvis det gør det, så skal det sælges videre med det samme, smiler Mette. Og tilføjer hurtigt:

– Men jeg bliver også fristet af ”de gode kup” på loppemarkederne. For nylig fandt jeg en fed vintagelæderjakke – og da jeg impulskøbte den, tænkte jeg slet ikke over, om jeg egentlig havde brug for en læderjakke.

– Så nu har min ”nye” læderjakke skubbet alle de jakker, jeg havde i forvejen, ud i kulden. Sådan er det med tøj: Vi formår ikke at bruge det hele – og det er også det, der sker ude på loppemarkederne: Vi bliver eksponeret for en hel masse tøj til billige priser – og det frister os til at købe noget, vi slet ikke har brug for.

Bæredygtighed opstår, når vi er dygtige til at bære vores tøj, pointerer Mette Dalgaard Nielsen.

– Selv om der er mange gode initiativer i gang omkring mere ansvarlig tøjproduktion, så er det ikke gennem forbrug, at vi passer på klimaet. Bæredygtighed opstår gennem de gode, lange tøjrelationer – uanset om du har købt dit tøj i en butik eller på et loppemarked.

– Vi lever i en tid, hvor modebranchen skal stoppe med at producere så meget tøj – og i stedet sende noget tøj ind på markedet, der kan tåle at blive brugt et utal af gange.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: