Skønhed
15. juni 2017

Vi tester: Serum til dine øjenbryn

Drømmer ligesom os om fyldige øjenbryn? Vi har testet øjenbrynsserum, som overraskede positivt.
Af: af Redaktionen
Tara Lynn i Junarose kampagne

Test af 3 øjenbrynssera

M2: Wow-brows

https://imgix.femina.dk/brs-v03-high-res-cmyk-2305486.jpg

HVAD: Eyebrow Renewing Serum, 5 ml fra M2 BEAUTÉ, 1.040 KR.

FORDELE: Let at påføre med pensel-applikatoren. Den ligner mest en flydende eyeliner. Den lover synligt resultat efter ca. 4-6 uger og styrkede bryn. Og efter en måned er brynhårene faktisk så småt begyndt at gro, og de virker også lidt fyldigere.

ULEMPER: Det er dyrt - og er et luksuskøb. Og de hår, der vokser ud, er lidt uregerlige i startenm men de retter sig nok til, når de er udgroet.

BONUS: Det virker. Og tror, jeg vil få et endnu bedre resultat, hvis jeg fortsætter et stykke tid endnu.

DOM: 5 ud af 6

Swissbrows: Nu er jeg afhængig af den

https://imgix.femina.dk/swiss-clinic-swiss-brows-2459885.jpg

HVAD: Swiss Brows, 6 ml fra SWISS CLIINIC, 895 KR.

FORDELE: Det føltes rart at påføre serummet med børsten – som om huden blev masseret lidt. Det sved ikke og tørrede hurtigt ind. Jeg påførte morgen og aften, og voila – efter ca. 4 uger begyndte jeg at se en synlig forskel. Og da jeg farvede mine bryn, var jeg ikke i tvivl: Jeg havde nok fået cirka 40 % flere bryn. Fantastisk!

ULEMPER: Dyre dråber – især når jeg nu er blevet lidt afhængig af det – for jeg vil ikke tilbage til mine sparsomme brynhår!

BONUS: Rigeligt med serum, så jeg kan fortsætte efter de anbefalede 28 dage.

DOM: 5 ud af 6

Prevage: Fyldige bryn

https://imgix.femina.dk/prevage_lash_primary_and_secondary_packaging_image_8.21.12.jpg

HVAD: Prevage Clinical Lash + Brow Enchancing Serum, 4 ml fra ELIZABETH ARDEN, 700 KR.

FORDELE: Min skepsis til øjenbryns-sera er penslet væk af dette serum. Efter at have påført det hver aften i ca. 3 uger begynder der så småt at dukke nye hår op. Det er rart at vide, at der kan blive udsigt til fyldigere bryn med dette serum. Et ekstra plus er, at det hurtigt bliver absorberet ind i huden.

ULEMPER: Det holder ikke evigt, så det er en dyr fornøjelse, hvis du skal holde øjenbrynene ved lige efterfølgende.

BONUS: Det kan også bruges til at forlænge og styrke dine øjenvipper.

DOM: 5 ud af 6

Læs også: Vi tester mascara (og den dyreste er ikke den bedste)

Læs mere om:

Læs også