Skønhed
4. september 2012

Tand-trends? Ja, selvfølgelig!

I jagten på skønheden er en tur omkring tandlægen nærmest et must. Der skal bleges, lægges porcelæn på, kortes af og gøres længere. Og rettes til. Det sidste er der helt nye muligheder for. Uden ’snyd’, endda!
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/taenderprim.jpg

foto: All Over

Vi smutter til tandlægen som aldrig før. Ikke nødvendigvis kun for at passe de årlige eftersyn, men også for at få et smukkere - og hvidere - visitkort, når vi smiler til verden. Dét er blevet nemt, til at betale, lynhurtigt klaret, og så er det faktisk helt uden risiko, fortæller tandlæge Kim Sperly, der er helt fremme på beatet, når det drejer sig om tænderne - det rent kosmetiske og æstetiske - og om trends. Så hos Sperly kan man en del mere end at få bleget bisserne.

Væk med togskinnerne!
Derfor står han også forrest, når de skæve tænder skal rettes op. Helt uden de gamle, kedelige togskinner, du husker fra din barndom. Hemmeligheden hedder Inman Aligner og er en slags plastikgane, der kan tages af og på og altså kan lægges på hylden, hvis man skal til fest og ikke gider have 'bøjlen' på. Det bedste resultat opnår man dog, hvis man har den på døgnet i rundt i op til et halvt år. Men så retter den altså op på skævhederne til en pris, der er til at overskue.
"Alle aldersgrupper får det fikset, og vi ser en del, der tidligere har haft togskinner, men hvor tænderne igen er blevet skæve," siger Kim Sperly til Oestrogen.
Og med Inman Aligner slipper man også for at få lænset kontoen og filet tænderne, inden den dyre porcelæn kommes på tænderne.
"Som tandlæge kan man godt få lidt ondt i maven af at se al den gode emalje, man må slibe af ved meget skæve tandsæt, forsvinde i suget. Det undgår man nu hvis man, først behandler med Inman Aligner, " siger Kim Sperly.

En kort, en lang … og så de hvide!
For dem med penge nok på kontoen er mulighederne for det perfekte smil uendelige og lige at gå til. Og hvis du tror, det er ligegyldigt, om dine fortænder er korte eller lange, tager du fejl. Er alle dine fortænder lige lange og med firkantede hjørner, har du et sofistikeret look. Er de to store fortænder markant længere end de andre, bliver du yngre at se på, lyder det fra Sperly. Og er alle fortænder lige lange med afrundede hjørner, er du altså den sporty type. Og dén slags kan man altså også købe sig til. Uanset hvad der står på ønskelisten.
Er økonomien mere i den gennemsnitlige afdeling, kan du nøjes med en blegning, der enten kan ordnes på tandklinikken eller med flere hjemmeblegninger under kyndig vejledning fra tandlægen. Og - som sagt - uden grund til bekymring.
"Det er ikke skadeligt at få bleget tænderne. Du skal bare sørge for at gå til din tandlæge og ikke købe produkterne over nettet," siger Sperly.

Læs også