Skønhed
13. september 2012

Større bryster? Tjek resultatet på forhånd med 3D-simulation!

Ikke nok med, at du selv kan vælge størrelsen og formen på dine nye, åbenlyse fordele, når du investerer i bryster. Du kan også på forhånd se, hvordan resultatet vil blive.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/3dprim.jpg

foto: Akademiklinikken

Skal det være det ene eller det andet implantat? Hvornår er nok, kan de risikere at blive for store, eller ender resultatet med at blive for lidt imponerende? Sammen med en kirurg eller sygeplejerske kan du vurdere, hvordan de forskellige implantater ser ud på lige præcis dig. Det kan du nemlig se ved hjælp af en 3D-simulation, hvor du kan tjekke dine kommende yppigheder ud længe inden, du har været under kniven.

Frit valg på hylderne
De fleste kvinder ønsker et så naturligt resultat som overhovedet muligt og har et ret præcist billede af, hvordan det skal ende med at se ud. Og der er intet i vejen med at kigge på billeder af favorit-bryster inden slaget skal stå, hvis bare man minder sig selv om, at resultatet afhænger af ens fysiske forudsætninger. Med 3D tjekker du alle muligheder af og kan nå at skifte mening igen og igen. For skal de være rundere eller mere dråbeformede, og skal der flere eller færre milliliter til, end du egentlig forestillede dig? Det hele kan ses på skærmen og kan hjælpe med til, at resultatet bliver så tæt på dét billede, du i forvejen har malet.

Bryster … hele vejen rundt!
Først skal et billede af dine bryster genereres til et tre-dimensionelt billede, og så er det ellers bare med at vælge til og fra og afprøve forskellige udgaver af dine kommende bryster. Fra alle vinkler, endda. For når favoritterne er fundet, kan du på en 360 graders rundtur beskue dine 3D-bryster fra alle leder og kanter og se resultatet … inden det bliver alvor.

Akademikliniken er blandt de første i Norden, der tilbyder 3D. Læs mere om det her!


Fik du set bryst-galleriet?

Læs også