Skønhed
25. april 2017Skrub dig blød med bodyscrub
Snart er det sommer, og det er tid til at vise arme og ben. Men... hvis gensynet med den blege og tørre vinterhud gør dig forskrækket, så må kroppen hellere få en omgang med tørbørsten eller en lækker nærende skrub. Bodyscrub fås i mange prisklasser, men fælles for dem er, at de er fyldt med små slibende korn og nærende olier, som gør kroppen blød og sommerklar.
Af: Charlotte Carlsen
Husker du at pleje din krop lige så meget som dit ansigt? Eller har du som mange andre en tendens til – især i vinterhalvåret – at koncentrere dig om det, der kan ses, når du er pakket ind i tøj? Så kan man godt blive lidt forskrækket, når sommeren melder sig, og kroppen skal vikles ud af de varme gevandter. Frem kommer tør hud på benene og ru pletter på albuer og andre steder. Du kan også lave din egen bodyscrub Skrub dig blød Invester i en god bodyscrub, som kan bruges under bruseren. Så kan du gå sommeren i møde med blød, frisk og gennemfugtet hud. Huden bliver ikke kun lækrere at se på, den solbrune farve, der gerne skulle indfinde sig de nærmeste måneder, bliver mere gylden og jævn. Og så optager huden lettere de plejende ingredienser fra din creme, når den ikke først skal trænge igennem et lag af døde hudceller. Snyd dig brun inden sommeren - find lækre selvbrunere her.