https://imgix.femina.dk/media/da44fd253da843d6a780b4b6efe4353c.jpg
Skønhed

Sig det med dufte

29. marts 2010
af Lise Grosmann
Foto: Bo Lynge
Nye dufte signalerer nye tider med søde, sexy og sjove navne på emballager med poetiske guldkorn og flirty illustrationer, der kalder smilet frem

Bag det yndige ydre er de naturlige noter tilbage for at forføre os og vække minder, som kun dufte kan det.

Jeanne Voyage
Jeanne Voyage fra Crazylibellule And The Poppies, superhot duftstick, hvor noter af bl.a. siciliansk bergamot, iris fra Firenze, mandarin fra Spanien og muskatnød fra Java bringer sjælen på rejse. Perfekt til håndtasken eller i CrazySticks-holderen rundt om halsen. Uden parabener, alkohol og syntetisk farve. 125 kr./5 gram.


Let Them Eat Cake
Let Them Eat Cake fra Tokyomilk Parfums er sød som en kage og dufter pikant feminint og lidt uartigt af vanilje, kokos og hvid musk. På www.isabellasmith.com til 299 kr./30 ml. Der er også en Let Them Eat Cake i Tokyomilks Lip Balm-serie, så du også kan smage forførende.


Balmy Days & Sundays
Balmy Days & Sundays fra Ineke er en alfabetisk duftkollektion (der foreløbig er nået til "F"), hvor hver eneste duft er skabt til en bestemt stemning, der også illustreres med stumper af vers på emballagen. Her er det duften af afslappede søndage i naturens duftende have af græs, blade og blomster. 695 kr./75 ml.



Manic Love for Ladies
Manic Love for Ladies fra Neotantric Fragrances med følgende citat: "Oh Freddie, your're such a little doll" og en illustration, der tydeligt signalerer, at indholdet er sexy avantgarde - og så er serien endda svensk. Noter: ozoniske marinenoter varmet af ceder og musk. Lanceres i april. 495 kr./100 ml.


In the Nude Almost
In the Nude Almost fra Les Devines Alcôves er de yndigste sexy duftsticks, hver og en med navne - og duft - der pirrer fantasien med, hvad en kvinde og en mand kan foretage sig i en alkove. I denne duft er de "nøgne" noter bl.a. jasmin, rose, bergamot, sandeltræ, viol, neroli og musk. Uden parabener. 125 kr./5 gram.


Rosebush
Rosebush fra Demeter Fragrance Library Vintage Naturals er en kollektion af naturlige dufte med 100 procent æteriske olier. Hver duft er bygget op omkring en signatur-blomst og fås kun i begrænset mængde. I Rosebush er de kostbare æteriske olier fra rose varmet af trænoter. Uden parabener. 495 kr./50 ml.


Chaman’s Party
Chaman's Party fra Honoré des Prés, vinder af Wallpaper Design Awards 2010. Balsamisk krydret og sexet og baseret på 100 procent naturlige EcoCert-økologiske ingredienser fra bl.a. vetiver-rod, ægyptisk basilikum og kryddernellikeblomster. På www.slowfashionhouse.com, 120 € (ca. 900 kr.)/100 ml.


HVILKEN DUFT ER DU? PRØV FEMINAS PARFUMETEST>>

Læs også