Rudolph Care lancerer Acai Cream Soap

Foto: Marlene Kronborg & Feminashoppen.dk
Temaet var brasiliansk til lanceringen af Rudolph Cares nyeste skønhedsprodukt, Acai Cream Soap, der foregik i Designmuseets Grønnegård i København. Den bløde, let skummende sæbe indeholder nemlig seriens bærende ingrediens, acai, et antioxidantrigt bær, der stammer fra Brasilien.

Master Fatman satte rammerne med sine bløde sambarytmer i fælleskab med brasiliansk rytmemagere, lækre drinks, søde desserter og naturligvis en smækker sambadanserinde.
Men hovedunderholdningen var helt bestemt, da Andrea Elisabeth Rudolph, kvinden bag Rudolph Care, lagde op til Body Bowling.
Jeps, en flere meter lang glidebane, hvor vi selv skulle være bowling kugler…! Ja ja, hvem siger at lanceringer er for sarte sjæle?! Vand og den nye sæbe blev i rigelige mængder hældt på banen, hvor de modigste kastede sig ud i spillet. Helt bestemt en ny måde at bruge sæbe på. Vi vil dog ikke anbefale det på badeværelsegulvet…

Det var i særdeleshed en skøn eftermiddag i rent og velduftende selskab, og den nye sæbe kan klart anbefales - også blot til en helt stille og rolig håndvask...
