Skønhed
8. marts 2012

Q tester Arndals kropsbehandling

”Hot chocolate with acupressure” er en af Arndals kropsbehandlinger, hvor huden eksfolieres med cupuacasmør fra regnskoven i Amazonas.
Af: Camilla Lind
https://imgix.femina.dk/media/2cb2a8304f5b4da28383b3fe339fd6b9.jpg

DET TESTEDE VI
Cupuaca har et højt indhold af fedtsyrer, der støtter din hud i at binde fugt, og sammen med sukkerkrystaller forvandles tør og trist hud til blød og glat. Efter eksfolieringen masseres kroppen ind i opvarmet kakaosmør, der virker både beroligende og helende på huden. Behandlingen afsluttes med en ansigtsakkupressur.

DET OPLEVEDE VI
Elisabeth fra Arndal Spa startede med at massere min krop ind i cupuacascrubben, der havde den skønneste duft af kokos. Allerede der blev jeg lækkersulten. Da scrubben var masseret godt ind i huden, fik jeg et varmt bad og mærkede straks, hvor silkeblød min hud var blevet. På briksen igen fortsatte lækkerierne og med kropsmassagen med opvarmet kakaosmør, der duftede af nybagt brownie! Da massagen var slut, kom turen til ansigtet, som blev udsat for en masse tryk og fik nakke og muskler til at slappe helt af. Efter godt halvanden time med ren godhed, var behandlingen desværre forbi.

DET MENER VI
Da behandlingen var slut, var en ting sikker: Jeg følte mig som et nyt menneske, der lige var blevet befriet for en masse spændinger og stress. Min nakke, som for det meste værker lidt, var helt afslappet og det samme var resten af min krop, der føltes let og afstresset. Min hud var blød, som aldrig før og duftede dejligt af chokolade. Efter halvanden times behandling oplevede jeg virkelig en fornyet energi, som blandt andet blev fejret med en Bountybar, da jeg var blevet noget så lækkersulten af duften af kokos og chokolade.

Hos Arndal Beauty & Wellness er karmaen fantastisk og roen bemærkelsesværdig - man undgår ikke at stresse helt ned. Alle de ansatte er eminente til at kredse om én og få én til at føle sig utrolig velkommen og afslappet. Behandlingen er i den grad anbefalelsesværdig til alle, der trænger til et pust i en travl hverdag og forkæle sig selv med en timelang behandling, der beriger både krop og sjæl.

Læs også: Slip af med rander under øjnene

Læs også: Sådan undgår du strækmærker

Læs også: Sandt eller falsk om din hudpleje

"Hot chocolate with acupressure" kropsbehandling hos Arndal Beauty & Wellness, 1 time og 25 min. for 1550 kr. First Hotel Skt. Petri. Krystalgade 22, 1172 København K.

Læs også