Skønhed
4. januar 2012

Her er vinterens makeuptendenser

Hvordan skal din makeup se ud denne vinter? Skønhedsskribent Cecilie Thürmer har været på inspirations-workshop, og giver dig her et par varme tips.
Af: Skønhedsskribent Cecilie Thürmer
https://imgix.femina.dk/media/2b1e6a934974469fb0bf51af9b40332d.jpg

foto: ThinkStock

Før jeg deltog i Amways beauty workshop på Hotel Phoenix i København havde jeg kun et perifært kendskab til makeupmærket 'Artistry'. Jeg vidste, at de lavede makeup og jeg vidste, at det var amerikansk.

Min hovedinteresse er som bekendt makeup, hvorfor jeg især spidsede ører, da makeup-artist Cecilia Lidén fra Art of Makeup School i Stockholm lystigt begyndte at fortælle om makeupserien.

Cecilie Thürmer,
beautyblock.dk

To modeller lagde ansigter til hhv. et dagslook og et aftenlook og vi, der var inviteret, fik inspiration til hvordan mørke øjenskygger kan indgå i et afslappet dagslook og hvordan kunstige øjenvipper med similisten kan se toplækkert ud til et festlook á la nytårs aften!

Hot pink neglelak
fra Barry M - 55 kr.

Vinterens to trends
1: Røde negle og læber
Hvad skal vi iføre os denne sæson og hvad bliver populært til foråret? For at få svar på mine spørgsmål fik jeg en snak med Cecilia efter arrangementet og hun slog fast, at røde læber altid vender tilbage til højtiderne. Røde læber har været et hit siden de for alvor kom frem i 1940'erne og ved juletid er der næsten ikke noget bedre match end røde læber og ditto negle.

2: Blå smokey eyes
En anden tendens på skønhedsscenen i øjeblikket er de klassiske smokey eyes, men ikke i de traditionelle sorte og grå nuancer. Christian Dior lancerede tidligere på året sin 'Midnight' kollektion, hvor mørkeblå smokey eyes er i fokus. Det er om muligt endnu mere lækkert end det sorte look fordi det skaber dybde og sensualitet. Noget vi kan lide.

Hvis du vil afprøve det mørkeblå smokey eyes look kan du kigge her:

Sådan laver du blå smokey eyes

Cecilia bedyrede i øvrigt, at forårets farver bliver noget lettere og mere pastel-agtige. Hils marts og april måned velkommen med fersken, douce pink, mintgrønne og lyslilla farver til både øjne, læber og negle. Rødlige toner bliver også et hit og de skal helst sidde på øjne og læber!

Cecilie Thürmer, Beutyblock.dk

Læs også