
Her er 6 bud på nye dufte, du skal kende

Duftrejse gennem sensommeren: De nye parfumer taler til både sanserne og humøret.
Foto: PR
Aftentur ved Seinen

Cèdre. Edp 100 ml. Headspace. 1.495 kr.
Foto: PR
Sådan dufter den: Træ, gløder, muskatnød, spidskommen, ambra og vanilje. Inspireret af en af aftengåtur i Paris. Fun fact! Duftene fra Headspace er skabt med en avanceret parfumeteknologi, der indfanger flygtige duftmolekyler omkring et sted, et objekt eller endda et øjeblik og genskaber duften.
På havevandring

You or someone like you. Edp 100 ml. Etat Libre d’Orange. 1.175 kr.
Foto: PR
Sådan dufter den: Mynte, tomat- og solbærblade, rose og jasmin ... Duften er frisk, grøn og aromatisk; let uden at være kedelig. Som en runde i en smuk og kølig have på en varm dag. Fun fact! Etat Libre d‘Orange kæmper imod parfumeklichéerne, og det lykkes: Duftene dufter ikke, som noget, du før har duftet til.
A rose is a rose

Superose. Edp 100 ml. Les Eaux Primordiales. 1.775 kr.
Foto: PR
Sådan dufter den: Af roser – på en helt ny måde. Topnoterne er friske og frugtagtige – fersken, pære og litchi – inden mødet med damaskusrose og safran. Delikat, kraftfuld og yderst raffineret. Fun fact! Damaskusrosen har været brugt til produktion af dufte i århundreder og er kendt for at virke inflammatorisk og antiseptisk.
Nybagt brød

Pain Nouveau. Edp 50 ml. Son Venïn. 1.190 kr.
Foto: PR
Sådan dufter den: Det lyder måske mærkeligt, men ... af nybagt brød. Figenblade giver noget friskt, sort peber noget krydret, og korn, sød mimosa, appelsinblomst, sandeltræ og vanilje tilfører noget trygt og tilpas sødt. Vanedannende. Perfekt til dig, der ... Har brug for ro. Duften er nærmest meditativ.
Dagens humør

Azureblush. Edp 100 ml. Perroy. 895 kr.
Foto: PR
Sådan dufter den: Friskt og livligt af frugt og blomster. En lidt dristig eliksir med duft af rabarber, litchi og pæon. Fun fact! Duftene fra Perroy med mottoet ”spray your mood” kan kombineres på kryds og tværs for at ramme den duft, der passer til dagens humør.
Som den blødeste strik

”Tales om amber”. Edp 100 ml. Goldfield & Banks. 2.025 kr.
Foto: PR
Sådan dufter den: Krydret, pudret og orientalsk. Blomsternoterne er varme, og duften føles sofistikeret og sensuel. Fun fact! Det australske parfumehus Goldfield & Banks bruger sjældne australske ingredienser i deres dufte, som du ikke finder i andre parfumer.
Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 40/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Livet efter en blodprop: "Succeskriteriet ikke er at vende tilbage - det er at blive en version 2.0 af sig selv"

Det er en grænseoverskridende samtale - men den kan spare din familie for tusindvis af kroner

