FEMINA tester bodyscrub
Foto: All Over, Origins m.fl
OM PRODUKTET
Blødgørende scrub til tør hud. Indeholder tre nærende olier: rosa mosqueta, passionsblomst og abrikoskerneolie.
RESULTAT
Super nem at arbejde med. Sliber blidt, men dog effektivt. Dufter lækkert af abrikos og mild sæbe. Efter brug føles huden klart blødere og endda så blød, at jeg ikke behøvede bodylotion bagefter. Virkningen holder helt til næste morgen.
? ? ? ?
OM PRODUKTET
Appelsinskal, knust valnøddeskal og knust litchisten exfolierer huden nænsomt i den cremede body scrub, der dufter af mandel og appelsinblomst. Botanisk baseret og uden parabener.
RESULTAT
Skøn duft af mandel og appelsinblomst, der godt kan opleves lidt for sødt i længden. Kornene er ret store, så kroppen exfolieres nænsomt, men ikke så effektivt. Huden føles dejligt blød efterfølgende, og man føler, at kroppen lige er blevet forkælet det ekstra.
? ? ?
OM PRODUKTET
Ny formula i den populære scrub i Gingerserien. Fås nu på tube med mere skum og mindre olie, men det exfolierende sukker og duften af ingefær er bibeholdt.
RESULTAT
Dufter helt fantastisk - friskt og lidt syrligt af citrus. Efterlader huden dejligt blød, men det exfolierende sukker smelter lidt for hurtigt til, at virkningen er markant nok. Konsistensen er lige tilpas og let at arbejde med, dog med mere skumeffekt end forventet. Holder huden dejligt blød til næste morgen.
? ? ? ?
OM PRODUKTET
Økologisk salt med højt indhold af mineraler og opfriskende olie med 96 % økologiske ingredienser.
RESULTAT
Peelingsaltet er uparfumeret, men blandet med den opfriskende peelingolie får den en svag duft af citrus, som dog hurtigt forsvinder igen. Svært at finde den helt rigtige konsistens uden at bruge for meget, når man selv skal blande scrubben. Til gengæld var det denne scrub, der gjorde huden mest blød og gennemfugtet af de testede produkter. Men vi foretrækker dog for nemhedens skyld at arbejde med ét produkt og ikke to.
? ? ? ?
BEDST TIL PRISEN
OM PRODUKTET
Sukker-scrub med afrikansk rød te og C-vitamin til aldersbekæmpelse og fugt.
RESULTAT
Frisk duft med en smule citrus, som dog hverken bliver hængende på huden eller bliver for gennemtrængende. Der skal ikke bruges så meget, da den er drøj i brug. Den er super effektiv, og huden føles blød efter brug, og der er ikke behov for bodylotion efterfølgende. Stor begejstring for produktet.
? ? ? ? ?
TESTVINDER