Skønhed
8. juni 2013

De bedste tricks: Smink trætheden væk

Har det været en hård nat (eller dag) og vil du gerne se frisk ud i en fart, så er der hjælp at hente i makeup-pungen. Et par enkelte tips kan nemlig få hele dit ansigt til at virke friskt igen. Få makeupartistens bedste råd lige her.
Af: Malene Fich Weischer & Mia Qvist Scheelsback, Femina.dk, Aller Media AS
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juni/makeupny-prim.jpg

Har du en periode, hvor du sover dårligt, eller ser du bare generelt træt ud om morgenen? Så er der hjælp at hente på få minutter med de rigtige makeuptricks.

Du kan nemlig sminke dine træthedstegn væk, skriver kk.no.

Her får du Siw-Kristin Engebretsens, der er makeupartist og PR-ansvarlig for Make Up Store i Norge, bedste råd til at skjule træthedstegnene:

De mørke rande
Et typisk træthedstegn er mørke rande og poser under øjnene. Her er det vigtigt at bruge en god øjencreme, der kan lindre poserne og modvirke de mørke rande.

En del øjengeler kommer i en roll-on-version, hvilket kan virke kølende for øjenområdet. Det får blodårerne til at trække sig sammen, og det får hævelsen til at falde.

De mørke rande kan også skjules med en god concealer i den rigtige farve. Vælg en let en af slagsen, da huden er tynd ved øjnene.

Trætte øjne
Når du er træt, bliver øjenområdet typisk lidt rødt, og her er den lyse eyeliner din bedste ven.

"At bruge en lys eyeliner på kanten af øjet åbner det meget. Jeg vil anbefale en lys gul, som dæmper det røde, men som ikke bliver så synlig som en hvid eyeliner", forklarer Siw-Kristin Engebretsen til kk.no.

Hun opfordrer til, at man bruger en mørk eyeliner med lidt forsigtighed.

"Hvis du kan lide at bruge en mørk eyeliner ved øjet, så anbefaler jeg, at du ikke bruger den helt ind til øjenkrogen, men holder dig til den ydre halvdel af øjet", siger hun.

Makeupartisten siger, at en blå eyeliner i øvrigt også er bedre end en sort, når det kommer til at dække træthedstegn. Den blå farve gør nemlig, at det hvide i øjet ser mere hvidt ud, og det giver et vågent blik.

Prøv en lys skygge
Det vil give dig et mere vågent blik og åbne øjne, hvis du lægger en hudfarvet øjenskygge med lidt glimmer i den indre øjenkrog.

Vær dog lidt forsigtig med glimmeret, da der kun skal en smule på. Og har du rynker, har glimmeret en tendens til at sætte sig fast her og fremhæve dem. Fokusér derfor på den indre øjenkrog, siger makeupartisten.

"Har du tætsiddende øjne, åbner du blikket ved at lægge en lys skygge inderst i øjenkrogen mod næsen. Det skaber en større afstand mellem øjnene", forklarer Siw-Kristin Engebretsen.

Læg en mørkere øjenskygge over øjenlåget og lidt oppe på øjenbenet under øjenbrynet, så du får området mellem øjnene og brynet til at virke mindre. Det fremhæver øjet.

Bruger du en lys farve fra øje til bryn, vil øjnene ikke blive fremhævet på samme måde, siger eksperten.

Løft øjet
Det kan hjælpe gevaldigt at give vipperne en omgang med en vippetang. Bruger du for meget mascara for at løfte øjenvipperne, kan det nemlig komme til at virke tungt.

Drop i øvrigt mascara på de nederste vipper - det får dig nemlig til at se 5 år ældre ud, siger makeupartisten.

Kilde: kk.no


LÆS OGSÅ: 5 makeupfejl, der ælder dig

HUSK: Tab dig hurtigere - boost din forbrænding

Badetøj med slankeeffekt - se op til 5 kg lettere ud!

Læs mere om:

Læs også