Skønhed
28. august 2013

Danske kvinder er dovne på skønhedsfronten

Danske kvinder er dovne. Vi tager makeup på hver eneste morgen, men vi gider ikke tage det af om aftenen, viser en ny undersøgelse. Men ”rens er et skønheds-must, morgen og aften, uanset hvor sent du kommer hjem”, siger skønhedseksperten Charlotte Torpegaard
Af: af Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1335_danske_kvinder_er_dovne.jpg

Knap 40 % af danske kvinder mellem 18 og 35 år er luddovne. I hvert fald når det kommer til at tage makeuppen af om aftenen. Det viser en ny undersøgelse fra brancheforeningen for b.la. kosmetik, SPT, i samarbejde med Dansk Erhverv.

Særligt de yngre kvinder er ifølge undersøgelsen store syndere, når det handler om at få makeuppen renset af inden sengetid. Hele 17 % af kvinderne mellem 18-35 sover med makeuppen hver dag, mens 21 % af de 36-49-årige går i seng flere gange om ugen uden at tage pudder, mascara og læbestift af.

Læs også: 5 makeupfejl, der ælder dig

RENS ER ET MUST

Men skønhedsekspert, forfatter og indehaver af bloggen ilovebeauty.dk Charlotte Torpegaard advarer mod at glemme rensen, hvis man vil undgå tilstoppede porer, tør og uren hud og knækkede vipper.

- Uanset hvor mange dyre cremer og gyldne serummer, du køber til forskønnelse, spilder du dine penge, hvis du ikke renser din hud. Rens er et skønheds-must, morgen og aften, uanset hvor sent du kommer hjem eller hvor meget champagne, du har drukket. Gør det til en hyggeligt ritual – frem for en kedelig pligt – med dejlige renseprodukter, hygge på badeværelset og ikke mindst nydelse af de fem minutter du får helt for dig selv, siger hun og tilføjer, at det ikke behøver at tage så lang tid.

- Der er i øvrigt flere genveje, som du med fordel kan bruge, hvis du kommer sent hjem fra fest eller er på festival, f.eks. renseservietter, som ikke kan erstatte en grundig afrensning af huden, men som er bedre end ingenting og som måske kan hjælpe til, at flere unge kvinder får makeuppen af om aftenen.”

MIDTJYSKE KVINDER ER DE MEST DOVNE

Undersøgelsen viser, at især kvinder i Midt- og Sønderjylland er de mindst omhyggelige med få renset makeuppen af, mens de dydigste kvinder er bosat i Nordjylland – i hvert fald når det handler om renserutiner. Undersøgelsen viser desuden, at især sygeplejersker har svært ved at få makeuppen af inden sengetid.

På søndag.dk kan du læse om 4 morgenrutiner, du bør ændre

Læs også