Bruger du dine skønhedsprodukter i en forkert rækkefølge? Sådan bruger du dem korrekt for maksimal effekt

Det lyder skørt, men der er faktisk en “rigtig” og en “forkert” måde at påføre cremer, sera og alt derimellem på
Foto: Unsplash
Du har sikkert en fast rækkefølge, som du trofast bruger dine cremer i. Men er den efter bogen?
Det lyder skørt, men der er faktisk en “rigtig” og en “forkert” måde at påføre cremer, sera og alt derimellem på – i hvert fald hvis man har til hensigt at få mest ud af hvert enkelt produkt.
Det er nemlig ikke lige meget, hvilken rækkefølge skønhedsprodukterne kommer på i. Det handler i høj grad om de enkelte formler, men også om hvert produkts formål. Nogle produkter, eksempelvis serum, arbejder i dybden, mens olier og cremer arbejder mest på hudens overflade. Ergo: serum kommer før creme.
Men lad os tage den helt fra bunden. Hvilken rækkefølge er den optimale, hvis man vil have mest ud af sine produkter? Vi tager den udvidede hudplejerutine her, så du, kære læser, kan hoppe med, hvor det passer dig - uanset om du bruger to eller alle produkter på listen.
Trin 1: Rens
Renser og forbereder huden, så den er klar til at modtage de gode ingredienser fra de efterfølgende trin i din hudplejerutine.
Trin 2: Toner/Essens/Mist
Tænk på dette trin som en “for-vanding” af jorden inden du gøder. Du fugter huden, så den er modtagelig for de ingredienser, der skal trænge dybt ned.
Trin 3: Serum
Det mest potente trin i din rutine. Her får huden aktive, målrettede ingredienser (fugt, udglatning af fine linjer osv.), som arbejder i hudens dybere lag.
Trin 4: Øjencreme
Den fine hud under øjnene kræver milde, målrettede formler, som ikke klumper under makeup.
Trin 5: Dagcreme
Låser fugten inde med et beskyttende lag, der primært arbejder på hudens overflade.
Trin 6 (dag): Solcreme
Solcreme bør bruges hver dag året rundt. Brug solcremen efter dine sera og cremer, da solcreme lægger sig som en film over huden, der blokerer for, at ingredienserne fra de øvrige produkter kan trænge igennem.
Trin 6 (aften): Ansigtsolie
Ansigtsolien binder og forsegler al fugten og de gode ingredienser i huden og lægger sig som et sidste, beskyttende og nærende lag over huden.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Karina blev ved med at spise, selv om hun var mæt for længst. Så fik hun en ide, der ændrede alt

Line indretter boliger til tidligere hjemløse: "Det er givende at kende deres baggrund, selv om den er trist"
