
Pernille Aalund har haft den samme kjole på i et år: Viste den frem på den røde løber

Foto: Hanne Juul
Pernille Aalund har ikke haft svært ved at vælge, hvad for noget tøj hun skulle have på om morgenen.
Det seneste års tid har den 62-årige tidligere tv-vært nemlig gået i den præcis samme kjole hver eneste dag.
Det er en lang, sort kjole, som hun også havde på, da hun var blandt gæsterne til prisshowet Årets Optimister 2024.

- Jeg har haft den på i et år. Jeg tror, at jeg kommer til at fortsætte med det i en eller anden form, for det giver så god mening, sagde Pernille Aalund til BILLED-BLADET og fortsatte:
- Man fatter ikke, hvor meget tid jeg har brugt på at vælge tøj. Men jeg siger ikke, at det kun skal være den her kjole.
Hun satte flere ord på, hvorfor hun har valgt at bære den samme kjole i over 365 dage.
- Jeg prøver at vælge mit tøj efter et princip om ”hellere lidt, men godt”. Jeg kunne godt tænke mig at vise en anden måde at leve på, fastslog Pernille Aalund.
Hun poserede på den røde løber med ægtemanden Kim Boye.
Her kunne man også se, at hun havde piftet den sorte silkekjole op ved at bære en farverig top udover.

Foto: Hanne Juul
Pernille Aalund arbejder som foredragsholder, hvor hun taler om spirituelle og religiøse emner.
Denne artikel blev første gang bragt på BILLED-BLADET, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.