Sæsonens store negletrend: Dette mønste er særligt efterspurgt lige nu

Catherine Zeta-Jones med solbriller i sæsonens populære 'tortoise'-mønster.
Foto: Christopher Peterson/Splash/Ritzau Scanpix
Selvom de varme temperaturer midlertidigt er tilbage, så er efteråret officielt startet - og med det følger en hel række trends på skønhedsfronten.
Brun er en af de farver, der har domineret hele året i form af blandt andet 'mocha mousse'-nuancen, men som generelt dukker op i flere og mere kraftige toner.
Det gælder også neglene, hvor vi ser masser af forskellige brune farver og nuancer.
Om artiklen
femina er en del af Aller Media Nordic, der er et nordisk mediehus. Derfor bringer femina.dk artikler i samarbejde med vores søstermedier KK i Norge og Femina i Sverige.
Denne artikel blev første gang udgivet på femina.se. Artiklen er oversat og redigeret.
Mønstre og print i brune nuancer er også populært, og der er især ét, der stikker ud og er særligt eftertragtet lige nu: skildpaddelooket, der også går under den engelske betegnelse tortoise.
'Tortoise'-mønstret kender mange allerede fra blandt andet solbriller, hvor det ofte bliver brugt, men nu dukker mønstret også op på negle overalt på sociale medier. Her er mønstret malet over hele neglene, men også som forskellige varianter af den populære franske manicure.
'Tortoise'-mønstret ses i forskellige varianter - alt fra at det kuner negletipperne, som er lakeret i skildpadde-designet til at det er på nogle af neglene, mens resten laves med en lille brun kant
At lave et flot og glossy 'Tortoise'-mønster på neglene kan være svært. Man kan derfor med fordel booke tid hos en salon og bede om det specifikke mønster, som blandt andet kan laves i gel-materiale og som derfor også holder længe.
Alternativt findes der også en billigere og mindre permanent løsning i form af 'press-on'-negle, som blandt andet kan findes i H&M.

Kunstige negle fra H&M til 75 kroner,
Foto: PR