Annonce
Mode
20. oktober 2025

Kim Kardashian chokerer igen med galla-look: Er det overhovedet hende?

Kardashian benyttede samme trick til Met Gala i 2021.
Af: Rose Maria Behavý
Kim Kardashian

Kim Kardashian var i ført en kjole, der tiltrak stor opmærksomhed påden røde løber til Academy Museum Gala.

Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad er det, Kim Kardashian ikke vil have, vi ser? Vi kan næsten ikke tro andet, end der er noget, når hun igen kommer incognito til en offentlig begivenhed.

Med incognito mener vi, at hun har ansigtet komplet tildækket. Ingen mund, øjne, hår eller hage, til at give et lille hint om personen bag.

Vi spoler lige lidt tilbage: Lørdag aften den 18. oktober løb den femte Academy Museum Gala af stablen, og på den prominente gæsteliste var blandt andre Kim Kardashian.

Den celebre Skims-stifter, som absolut troppede op som lovet – endda iført en smuk, hellang, pudderfarvet couture-kreation fra Maison Margiela – valgte dog ikke at begunstige galla-begivenheden og de øvrige gæster med sit ansigt. Hele hendes hoved var nemlig komplet tildækket i stof i samme nuance som kjolen. Og med “hele hovedet” mener vi fra hals til sidste hårstrå, inklusiv ansigt, nakke og alt derimellem, under og over.

Kim Kardashian

Kim Kardashian

Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Med andre ord – man kunne kunne næsten blive i tvivl om, at det faktisk var Kim Kardashian - eller om der var noget, hun ikke ville vise frem.

Annonce

Begge muligheder er meget lidt sandsynlige og svaret på, hvorfor Kim Kardashian valgte ikke at vise sit ansigt til galla-eventen hænger nok nærmere sammen med respekt for moden og kjolens skaber, end det har noget at gøre med ansigtsblufærdighed eller stand-in personer.

Kim Kardashian

Kim Kardashian

Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Margiela-kjolen, der optrådte første gang på det italienske modehus SS25 couture catwalk, var nemlig stylet næsten identisk med måden, Kim Kardashian bar den til gallaen denne forgangne weekend: hellang, bare skuldre, gigantisk halssmykke og tildækket ansigt.

Annonce

Dermed må det antages, at Kim Kardashian har hædret Maison Margiela ved at lade kjolen forblive i sit komplette udtryk og lade sit eget stærkeste kort, det måske mest kendte ansigt i verden anno 2025, forblive skjult.

Og det er faktisk ikke første gang, Kim Kardashian “ofrer” sig selv til fordel for moden. Hun gjorde præcis det samme til Met Gala i 2021, hvor hun var iført Balenciaga fra top til tå – bogstaveligt talt.

Kim Kardashian

Kim Kardashian

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Så moralen: Når man er Kim Kardashian har man ikke engang brug for sit genkendelige ansigt for at sikre, at alles øjne hviler på sig.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.