
Kim Kardashian gør det igen: Tager historisk vintagekjole på, som tidligere er båret af en anden kendis

Kim Kardashian i venedig
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Det er gået vildt for sig i Venedig over weekenden. Amazon-stifteren Jeff Bezos blev gift med TV-værten Lauren Sanchez, og den ægteskablige ceremoni forløb ikke uden kontroverser.
Op til brylluppet har mange harselleret over, at man som rigmand kan ligge beslag på en hel by (som i forvejen ikke mangler PR eller fysiske besøg), og dertil mængden af privatfly, der har fløjet de celebre gæster ind til at overvære brylluppet.
Blandt gæsterne var Kim Kardashian, og hun havde naturligvis klædt sig på til anledningen, da brylluppet stod fredag den 27. juni i de berømte kanaler. Kardashian var iført en tilnærmelsesvis gennemsigtig skinnende, sort kjole… Men det var ikke en hvilken som helst kjole.

Kim Kardashian i versace kjole
Foto: Luigi Costantini/AP/Ritzau Scanpix
Det trænede øje kunne nemlig se, at kjolen, der var skabt af tusindvis af bittesmå metalringe, som en brynje, tilsat blondeapplikationer, og blev vist første gang på Versaces catwalk, da modehuset præsenterede deres efterårs-/vinterkollektion 1996. Kjolen blev dengang båret af supermodellen Claudia Schiffer.
Og der er ikke tale om en replika. Præcis som det var tilfældet i 2022, hvor Kardashian ankom til Met Gala iført Marilyn Monroes originale kjole fra 1962, så var det også den originale Versace-kjole fra 1996, som Kim Kardashian havde fået fingrene i.
Man kan jo kun bifalde hendes hang til genbrug – men ligesom med Monroe-kjolen – mener nogle, at visse beklædningsgenstande har en så høj kulturel værdi, at de ikke skal risikere skader ved at bruges i den virkelige verden, men i stedet burde høre hjemme på et museum.
Nuvel, Versace-kjolen som originalt blev båret af Claudia Schiffer har måske ikke nær så høj værdi som Marilyn Monroe-kjolen, som ikonet bar, da hun sang sin legendariske “Happy Birthday, Mr. President” for præsident J.F. Kennedy i 1962… Men modekyndige vil nok alligvel mene, at det er et stykke modekulturarv, der skal værnes om, og ikke bør tages på gondoltur i Venedig.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om: