Mode
13. maj 2025

Her er materialet, der kun bliver pænere år efter år. Og som er den bedste investering denne sommer

… Og nej, det er ikke silke.
Af: Rose Maria Behavý
ruskind

Foto: Mega

Nogle materialer har et dårligt ry… Lycra har eksempelvis aldrig været forbundet med dyr mode, og det samme gælder scuba-materiale, der ofte tenderer til at se billigt ud.

Andre materialer, derimod, har samme udstråling som hvis en kongelig gik gennem lokalet. Det er ophøjet. Lækkert. Elegant.

Her nævnes i flæng: cashmere, silke og læder. Men der er sikkert et materiale i denne ligning, der er mindst ligeså lækkert og tidløst, men som du sikkert har glemt: ruskind.

Ruskind (som jo rent faktisk er en type af læder) har med sin bløde overflade og naturlige farvespil en helt særlig evne til at ophøje alle looks til næste niveau - og selvom det er læder, er materialet som skabt til dine sommerlooks.

Ruskind har nemlig et langt mildere udtryk end sine øvrige skindsøstre, som ofte kan virke hårdt - særligt til sommerens mere afslappede looks.

Uanset om ruskind definerer sandaler, tasker, jakker, skjorter, nederdele eller loafers løfter materialets blotte essens dit look, og tilføjer det et strejf af luksus.

https://imgix.femina.dk/2025-05-12/femina---collage.jpg

Foto: Mega

https://imgix.femina.dk/2025-05-12/femina---collage2.jpg

Foto: Mega

Det bløde, changerende skind er ikke bare en god investering eftersom det holder, og kun bliver pænere med årene, hvis du behandler det godt. Det klæder også alt: fra kridhvide boho-inspirerede hørlooks, til denim, strik, læder, skjorter. Og farver er heller ingen udfordring. Skab tone-i-tone looks med lag af varierende brun, sæt det sammen med grå jakkesæt, cremefarvede kombinationer eller tilføj varme til beige antræk med den bløde brune ruskindsnuance.

Kort sagt. Der er ikke det, ruskind ikke kan - og denne sommer er det den bedste investering du kan gøre dig, uanset om det er sandaler, beklædningsgenstande eller en ny taske, du er på udkig efter. Ruskind får den visuelle værdi på dit look til at nå skyerne.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.