Mode
6. maj 2025

Er det 2002? Christina Aguilera gør os i tvivl

“Wanna get dirrty, it's about time for my arrival”
Af: Rose Maria Behavý
christina aguilera

Foto: Mega

Spoiler alert: Du vil have det komplet uundgåelige hit Dirrty fra 2002 på hjernen, når du har læst denne artikel.

Faktisk begynder vi selv at tvivle – er vi vågnet op i det bedagede år 2002? Hvis det ikke var fordi, vi scrollede forbi videoen på Instagram (som trods alt først blev en del af vores hverdag omkring 2010), ville vi være overbeviste om, at kalenderen sagde 2002.

Christina Aguilera har nemlig netop postet en video, der er mere 00’er-agtig end noget, vi har set i årevis. Tænk: stramme, ultralavtaljede jeans med hoftebælte-detaljer, afbleget platinblond hår i gigantiske mængder, cigaretter, læderkasket à la mælkedreng og itsy-bitsy bikinitrusser udenpå leggings. Alle referencerne til Xtinas storhedstid i de tidlige 00’ere er der – og de rammer plet.

Det dufter af Dirrty, Genie in a Bottle, Can’t Hold Us Down og Fighter – på én gang.

Der er ikke kommet ny (engelsksproget) musik fra Aguilera siden 2018, men videoen har sat gang i rygtemøllen. Spekulationerne om et nyt album fra 00’er-ikonet koger allerede over.

Men ærligt talt: Når nu alt andet fra 00’erne har fået et comeback, er det da også på tide, at Christina Aguilera genopstår. Hun sagde det selv i Dirrty: “It’s about time for my arrival.” Og vi kunne ikke være mere enige.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.