
Denne hjemmelavede accessory var højeste mode blandt modeugens gæster

Den hæklede hat var at spotte overalt til den københavnske modeuge.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Hvis du tror, at noget skal være dyrt, for at have berettigelse på streetstyle-scenen under Københavns modeuge, så kan du godt tro om igen.
For selvom der er dyre designertasker, bekostelige Labubu-bamser og logoer i hobetal blandt gæsterne, så sniger der sig indimellem en genstand ind, der ikke kun er billig, men tilmed også superlet at lave selv.
Og det var netop tilfældet i år.
Her dukkede flere gæster op iført en lille hæklet hat - altså en accessory, som man med lidt behændighed (eller hjælp fra en fingerfærdig ven) let kan få fingrene i.
Den hæklede kalot kom først frem som modeobjekt i 1920’erne, men forbindes især med 1960’ernes og 1970’ernes hippiekultur. Nu er den tilbage i modebilledet som en slags anti-statement, hvor særligt den yngre generation bruger hjemmelavede objekter og håndarbejde til at demonstrere en form for materiel ansvarlighed.
Og paradoksalt nok var den altså også alle vegne på gæsterne under Copenhagen Fashion Week.
Den hæklede hat kommer i mange former - hæklet tæt, med store masker, i farver og med pailletter.
Lad dig inspirere af de mange udtryk nedenfor.

hæklet hat
Foto: Copenhagen Fashion Week

hæklet hat
Foto: Copenhagen Fashion Week

hæklet hat
Foto: Copenhagen Fashion Week

hæklet hat
Foto: Copenhagen Fashion Week

hæklet hat
Foto: Copenhagen Fashion Week

hæklet hat
Foto: Copenhagen Fashion Week

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Cana Buttenschøn gik i overgangsalderen, da hun var 35 år. Og det var ikke kun hormonoerne, hun skulle vænne sig til

For få år siden levede Anne-Marthe et almindeligt liv. Et flåtbid blev starten på et mareridt, hun stadig er påvirket af i dag
