https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/april/makeover-p.jpg
Stil

Makeover - Se den vilde forvandling

4. april 2014
af Camilla Lind
Foto: Nellie Møberg - Stylist: Birger Axelsen - Makeup: Vivi Pilgaard - Frisør: Ronnie Lund (Sturh)
”Jeg har drømt om en makeover i mange år! Hjælp til at finde ud af, hvilket tøj, frisure og makeup der klæder mig. Var det noget for dig? Så læs med her...

Derfor skulle jeg have en makeover - Gitte fortæller:

"Jeg har drømt om en makeover i mange år! Hjælp til at finde ud af, hvilket tøj, frisure og makeup der klæder mig. Jeg er ikke særlig høj, og jeg går meget nødigt i flade sko, og jeg synes, det er svært at finde tøj i min størrelse, som også får mig til at syne lidt højere og ikke lavere."

> Vilde makeover - Fra 'almindelig' til Covergirl

FRISØREN siger:

"Gitte havde et langt, fint hår med gode hvirvler i pandehåret, som faldt tungt. Hendes
ansigtsform passer godt til en korthårsfrisure. Jeg lavede forskellige længder, så hun kan style det både til højre og venstre. Håret er nemt at sætte, og det er godt, da Gitte ikke vil bruge for lang tid på det. Farvemæssigt brugte jeg den farve, hun havde i håret, og lagde desuden to andre farver ind i håret for at
skabe lethed og spil."

Tip!

Vis dine flotte ben og vælg sko, der matcher dit tøj, gerne i farver. Vælger du sko med plateau, så er de meget nemmere at gå i. De løse shorts giver en feminin følelse og er stadig praktiske og nemme at bevæge sig i, fordi der er ben i.

STYLISTEN siger:

"Gitte er en lille, perfekt proportioneret pige - en ægte "petite". Det er chikt, men giver også udfordringer. De små størrelser er hurtigt udsolgt, og man ender tit med at skulle lægge bluser og bukser op. Det kan være svært at få den samme pasform i tøjet, når det skal syes ind. Men til gengæld er der ikke mange, der kan se så lækre ud som en petite-pige."

> Se smukke sommer toppe i Q shoppen her

Resultatet - Hvad mener Gitte:

"Jeg havde slet ikke regnet med så godt et resultat. Jeg ville aldrig selv være blevet klippet korthåret, men det er en fantastisk frisure. Alt mit tøj skal sorteres, og jeg skal have købt mig en ny basisgarderobe. Det vigtigste er at købe tøj, der passer i størrelsen. Makeoveren har vist mig, at jeg faktisk har det meget bedre, når jeg føler mig smart og pæn. Jeg bruger ikke ret mange penge på mig selv, men den følelse, jeg har fået med min nye frisure, betyder, at jeg vil tillade mig selv at bruge penge på frisør og noget lækkert tøj."

Sig det med blåt Feminin fest:

Har du lyst til at få en makeover og komme med i Q?

Går du også og drømmer om en makeover, men har har brug for hjælp, så kan du sende en mail til camilla.lind@aller.dk med billeder af dig selv, samt tøj størrelse og hvorfor det er dig der skal være den heldige. Vi har makeovers i alle numre af Q og har derfor bruge for nye friske kvinder hver måned. Eneste to krav er din tid, det tager typisk en hel dag fra 8 til 16, og at du kan komme til København.

Vi glæder os til at høre fra dig:)

Læs også