Kvæde - en kærlighedsfrugt

Kærlighedsfrugten kvæde

Hos romerne og grækerne var kvæde et symbol på kærlighed og fertilitet, så er der plads til et ekstra frugttræ i haven, kunne det lidt oversete træ pærekvæde, Cydonia oblonga, være en mulighed. Træet både blomstrer smukt og får store spiselige frugter, og så fylder det ikke meget og kan derfor også bruges i den lidt mindre have. Det er svært at afgøre, hvorfra kvæder oprindeligt stammer, for de var populære allerede i oldtiden og i middelalderen. De blev brugt som symbol på frugtbarhed. I 1700-tallet sagde man, at de, der spiste kvæder, fik kloge børn.

Ud over kvæde er det også hyldebærtid. Læs med om hyldebær her:

Frugternes grimme ælling

Hvis man kan tale om en grim ælling inden for frugternes verden, kunne pærekvæden være et godt bud; frugterne gennemgår nemlig en forvandling fra små undseelige grønne ”knolde” over til lyse lidt uformelige gulgrønne dunede ”pærer” for til sidst at ende som store flotte gule, velduftende frugter, der nu har mistet dunene og er fuldstændig glatte på overfladen. Kvæder har et ret højt indhold af C-vitamin. Desuden indeholder de mineralerne fosfor, kalcium og kalium. Syrligheden kommer hovedsagelig fra vinsyre og æblesyre.

Andre kvæder

Der findes flere slags kvæder. Æblekvæden, som naturligvis har form som et æble, er stenhård og har en masse hårde celler i frugtkødet, som er mere tørt, rødlig og hårdere end hos pærekvæden. Japansk kvæde, Chaenomelis japonica, får højrøde blomster, og man kan godt lave gele og marmelade af japansk kvæde, men frugterne er meget mindre end pærekvæderne. Kvædetræet vokser forholdsvis langsomt og stiller ikke de krav til jorden, dog må den ikke mangle dræn. Træet trives bedst på en god havejord i læ. Kvædens blomster skal bestøves, men der behøves kun et træt for at det giver frugter. Kvæder blomstrer i maj-juni, og frugterne kan plukkes i september-oktober.

Kvæde smager dejligt som marmelade eller i brød. Se opskrifter her: