Stil
4. marts 2020

Karen fik et nyt look: "Jeg vil gerne turde vise min figur frem"

Karen elsker at hygge sig, hvad end det er med børnebørnene, på racercyklen eller med strikkeklubben. Derfor er hendes garderobe langt mere praktisk, end den er glamourøs. Det blev der lavet lidt om på, da Karen blev inviteret til en dag i forkælelsens tegn.
Af: af Camilla Korntved og Eva Helmbæk
https://imgix.femina.dk/media/article/soendag_2008_makeover_primaer.jpg

Foto: Heidi Maxmiling Hår: Mikki Jacobsen/Stuhr Makeup: Kasper Astrup/Max Factor Location: Tak til Jazzhus Montmartre

Karen fik et nyt look med SØNDAG

Navn: Karen Bo Nielsen Alder: 64 år Bopæl: Holbæk Højde: 163 cm Tøjstørrelse: 38/40 Job: Førtidspensionist Privat: Gift, har to voksne børn og fem børnebørn samt ét mere på vej

FØR

Jeg er meget i gang i løbet af dagen, så mit tøj skal være praktisk. Jeg går som regel i bukser, men vil gerne udvide min horisont og turde vise min figur frem. Jeg har haft page og farvet mit hår i mange år, men for nylig klippede jeg det kort og undlod at farve det. Jeg lægger øjenskygge, mascara og kindrød, men jeg har svært ved at finde en foundation, der passer til mig. Jeg vil gerne lære, hvilke farver der passer til mig.

EFTER

Jeg er blevet forkælet og har samtidig lært så meget – især om tøjet. Jeg har lært at mikse og matche mit sommer- og vintertøj, og at en buksedragt kan være et godt alternativ til en kjole. Alt sidder løst og behageligt, selv om det ser virkelig glamourøst ud. Fotograferingen skræmte mig lidt, men det blev så trygt og privat. Det var virkelig sjovt at lege model for en dag i så smukke omgivelser. LÆS OGSÅ: Britta fik et nyt look: "Det er da utroligt, at så lidt kan gøre så stor en forskel"

HÅR

Mikki, frisøren, starter med at farve Karens hår i en mørkblond helfarve, hvorefter han tilføjer lyse striber i toppen, så der kommer spil i håret. Derefter klipper Mikki pandehåret kortere, mens han bevarer længden bagtil for at skabe fylde. Han tynder håret en del på toppen og klipper det kortere i siderne. Det bliver vasket i en shampoo til farvet hår, inden det får en moisturizing cream, der giver håret fugt. Til styling bruger Mikki en voks efterfulgt af en texturizing spray, der skaber fylde og liv. Det hele bliver holdt på plads af en hårlak. Når den naturlige hårfarve begynder at trænge sig på ved rødderne, anbefaler Mikki en farvespray til at dække udgroningen, så Karen slipper for at farve håret for ofte. Farvespray findes i flere nuancer.

MAKEUP

Kasper, makeupartist fra Max Factor, påfører en foundation i ansigtet og en concealer under øjnene. Karen er meget skandinavisk af udseende, derfor vælger Kasper kolde farver til øjnene, da de passer bedst til hendes teint og øjne. Han lægger en aubergine- og lavendelfarvet øjenskygge samt en eyeliner. Kindben, hårgrænse og kæbe bliver fremhævet med contourpaletten for at give ansigtet glød. Rouge og mascara påføres, og slutteligt rettes læberne til med en lip liner, inden de påføres en diskret farve og en gloss, der sørger for, at farven holder hele dagen.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs mere om:

Læs også