Stil
22. marts 2023

Hun har det perfekte trick til at skjule bh'en. Hvorfor har vi aldrig tænkt på det?

Hun har fundet ud af, at der er bestemt farve på bh'en, der ikke kan ses.
Af: Aino Oxblod
Bh-trick, hvid t-shirt

Foto: TikTok

Hvis du går med bh og samtidig godt kan lide at have en hvid skjorte eller t-shirt på, kan det være, at du kender den her udfordring.

Det kan være svært at finde undertøj, der ikke kan ses gennem den hvide t-shirt, skjorte, top eller bluse.

Men nu breder der sig et smart trick på TikTok, som gør, at bh'en slet ikke er synlig gennem det tøj, du har på.

Det er brugeren Midsizesammy, som har lagt et klip op af sig selv iført en hvid top.

– Selv om du ikke har en stor barm, har du måske lagt mærke til, at når du har en hvid eller en hudfarvet bh på, som burde være den mest usynlige farve under en hvid top, så kan det tydeligt ses, siger hun og taler videre om sin egen bh:

– Jeg synes, den her bh er ret godt camoufleret. Jeg har selvfølgelig en bh med blonder og tekstur, så det kan man se igennem blusen, men når det kommer til farven, føles den ret sikker.

Denne bh-farve kan ikke ses

Herefter afslører Sammy, hvilken slags bh hun har på – det er en rød.

– Det er faktisk en dyb, mørkerød bh, jeg bruger under en hvid top. Jeg kender ikke videnskaben bag farverne, men jeg tror, ​​det har noget at gøre med, hvordan lys reflekteres fra bestemte farver, siger hun i videoklippet.

Hun opfordrer alle, der har udfordringer med, at bh'en kan ses igennem T-shirten, til at investere i en mørkerød bh.

– Næste gang du har en hvid top på, så prøv en rød bh. Eller invester i en mørkerød bh til at bære under bluser som denne, da den fuldstændig skjuler farven – nok bedre end en hvid eller hudfarvet bh.

– Så ja, rød bh under hvid top. Du skal prøve det, for det har ændret mit liv.

Blandt kommentarerne er der mange, der roser tippet og enten bekræfter, at det virker, eller skriver, at de er ivrige efter at teste det.

"Jeg har gjort dette i årevis, og ingen troede på mig, da jeg sagde, at det virker," skriver en person.

"Wow ser godt ud," skriver en anden.

En anden kommer også med et tip til, hvilke farver der skjuler bh'en bedst:

"Farver, der er tæt på din egen hudtone, fungerer bedst."

Se videoen herunder:

Artiklen blev første gang udgivet på femina.se. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også