Have
16. maj 2025

På Sydsjælland kan du sove mellem eksotiske planter og nyde afternoon tea

I det sydsjællandske lidt uden for Haslev ligger Paradehuset, som hører til Gisselfeld Slot. Her står Greg Kobett og Stig Lauritsen for at passe de mange eksotiske planter, indrette og bestyre tesalonen.
Af: Tina Brok Hansen
Paradehuset

Foto: Tina Brok Hansen

Det 320 kvadratmeter store orangeri stammer helt tilbage fra 1876 og kaldes Paradehuset. Det hører ind under Gisselfeld Kloster og har igennem årene gennemgået flere store renoveringer.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A7123.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

I dag er det de to planteglade ildsjæle Greg Kobett og Stig Lauritsen, der står for indretningen og for at passe de mange planter.

Kort om Greg Kobett og Stig Lauritsen

Driver orangeriet Paradehuset ved Gisselfeld Slot ved Haslev.

Har derudover egen tegnestue.

I Paradehuset er en tesalaon, Nattergalen, som har åbent fra påske til uge 42 samt alle juleweekender.

Overnatning i Gartnerens Logi fra midt april til uge 42.

Se mere på paradehuset.dk.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A7665.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

– Vi vil gerne dele dette unikke sted og give vores overnattende gæster den helt særlige oplevelse, det er at opholde sig i orangeriet i længere tid. Det at kunne slå sig ned blandt planterne med en varmende drik eller et glas kold vin og blot nyde nærværet i smukke omgivelser, lytte til vandets rislen og behagelig musik er en lise for sjælen, siger Greg.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A6924.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Paradehuset er et af de få tilbageværende, originale orangerier her i landet, og her er en helt særlig stemning. Der er højt til loftet, og de mange eksotiske planter danner nærmest en kæmpeparaply over dig, når du sidder i orangeriets tesalon, Nattergalen.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A7042.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

– Gartnerens Logi med to sammenhængende værelser, som vi driver som bed & breakfast, er fyldt med historie og charme. Bygningen er af ældre dato og var oprindelig forbeholdt havens gartnere. Det var stedet, hvor de holdt pause og klædte om, og det fornemmer man stadig med stedets rustikke stil. Men vi har sørget for, at gæsterne overnatter i stemningsfuld indretning med plads til ro og fordybelse, og med morgenmaden serveret her i vores smukke orangeri bliver det en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige, fortæller Stig.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A6973.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A6977.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Det er ikke kun morgenmad, de serverer i orangeriet. Som gæst kan man også opleve den sene skumringstid med en salat med urter og blomster plukket i haven.

– Når gæsterne ankommer, serverer vi afternoon treat eller den opgraderede version tea royal, som ud over søde lækkerier også indeholder klassiske agurke- og laksesandwich. Det hele serveres med dampende økologisk te eller kaffe her i tesalonen. Når man har ladet sig fortrylle af atmosfæren her i orangeriet, kan man også gå tur i den store slotspark, siger Stig.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A6944.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Begonia-surprise

Det er ikke kun deres bed & breakfast, orangeriet og alle dets planter, Stig og Greg brænder for. De har nemlig også deres egen tegnestue, hvor de med deres viden og erfaring udvikler havedesigns for eksterne kunder.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A6729.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Stig er uddannet arkitekt, men fik øjnene op for planternes verden takket være hans bedstemor. Nu arbejder han snarere som havedesigner.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A7226.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Greg er uddannet landskabsarkitekt og har arbejdet med planter, siden han kunne gå. Fra han solgte sine første stiklinger lavet i mælkekartonpotter, til han blev kreativ landskabsarkitekt i forskellige firmaer.

Greg ved nøjagtig, hvad der skal til for at pleje selv de mest sarte planter, som for eksempel den store, flotte begonie, han netop har sat ud i orangeriet og overrasket Stig med.

https://imgix.femina.dk/2025-05-15/8E0A6669.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Greg har haft det ganske sjovt med at skjule overraskelsen for Stig.

– I foråret lagde jeg tre forskellige sorter begoniaknolde i en potte ovre i vores stiklingehus, og så har jeg ellers været om den som en høg. Jeg har ofte måttet over for at vande den to gange om dagen, for at undgå at den begyndte at hænge. Men nu synes jeg, at det har været alt besværet værd, når den står her og stråler, siger Greg.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 17/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.