
Vis mig dit hår, og jeg skal sige dig, hvem du er

Frisurer fortæller historier om kultur og personlighed.
Foto: Unsplash
Fletningen ligger i den øverste kommodeskuffe. Vi er i 1960’erne, jeg er seks-syv år, og min mor er muligvis blevet træt af, at jeg hyler, når jeg skal have redt uglereder ud af mit lange hår. Eller også er hun bare blevet inspireret af tidens hårmode. En dag fletter hun i hvert fald mit hår, sætter en blå sløjfe med hvide prikker i fletningen. Og klipper den af.
Hun er ikke helt tilfreds med den Mary Quant pagefrisure, hun efterfølgende prøver at give mig, så et par dage efter kommer jeg ned til herrefrisøren i gaden, hvor vi bor. Da jeg kommer derfra igen, har jeg en Twiggy drengefrisure klippet op over ørerne. Jeg kender ikke den pige, jeg ser i spejlet over kommoden derhjemme.

