Hår
27. august 2024

Tre krøllejern, der giver de bedste resultater

Vi guider også til, hvad du skal vide, for at få mest ud af dit krøllejern.
Af: Rose Maria Behavý
krøllejern

Foto: Unsplash

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Bare tanken om et krøllejern, kan få nogle til at give op på forhånd. For et er at det er en jungle at finde det krøllejern, der giver det bedste resultat til dine behov, noget andet er, at det kræver et helt bestemt håndelag, at få krøllerne til at holde.

Så hvor skal man overhovedet starte, når man skal finde det bedste krøllejern på markedet?

Vi har gjort lidt af den omstændige research for dig, og fundet tre krøllejern, der er værd at kigge nærmere på: Den gode investering, det bedste for begyndere og det bedste til tykt hår.

Det skal du vide, før du krøller hår

Et krøllejern er et temmelig simpelt aggregat, der har været på markedet siden 1890. Så på den måde er der intet nyt under solen, men teknikkerne har, ligesom selve redskabet, forbedret sig radikalt gennem årene. I dag ved vi, at det er vigtigt kun at bruge et krøllejern i helt tørt hår, for at undgå varmeskader, og dertil at det også essentielt at bruge en varmebeskyttende spray, inden du går i gang med det varme jern. Herefter afhænger din teknik af hvilket resultat, du ønsker, men du får altid det mest naturlig resultat ved at krølle væk fra ansigtet og ikke ind mod ansigtet.

Det skal du kigge efter i et krøllejern

Materialer: De fleste krøllejern har i dag har keramiske plader, hvilket fordeler varmen mere jævnt og giver færre varmeskader. (Men det betyder ikke at du kan undlade varmebeskyttelse i håret). Desuden kan de fleste krøllejern også justere temperatur, så den kan tilpasses alt efter hårtype og -struktur. Har du meget tykt hår kan du med fordel kigge efter et køllejern med plader i titanium, der kan krølle ved højere temperatur. Hvis dit hår er kruset eller meget skadet kan du kigge efter et krøllejern med tourmalin-plader, som frigiver negative ioner, der minimerer krus.

Varme: Tyndt og fint hår skal bruge mindre varme end tykt og kraftigt hår. Den ideelle styling-temperatur til fint hår er maksimalt 150 grader, mens kraftigere hår kan klare 175 grader til 230 grader.

Størrelse: Har du meget langt hår, er det en fordel at bruge et krøllejern med en lang varmeplade. Tykkelsen på krøllejernet afgør krøllernes fald. Et tyndt krøllejern vil give små, proptrækkerkrøller, mens en tykkere runding vil give større og blødere krøller.

Tilbehør: Nogle krøllejern kommer med forskellige hoveder, så du kan skifte varmepladen ud alt efter hvilke slags krøller, du ønsker at skabe; fra slangekrøller til let havfruefald.

Krøllejernet, der er den bedste investering: Dyson Airwrap

Dysons hypede Airwrap er utrolig dyr, men generelt det hele værd. Især hvis du er en flitting hårstyler. Det smarte krøllejern tørrer og krøller håret på samme tid ved at suge håret ind i en slags luftcentrifuge. På den måde bruges der heller ikke særlig meget varme til at få krøllerne frem. Og teknikken? Den klarer Dyson også for dig.

Du holder simpelthen blot en lok hår over centrifugens åbning, og så snurrer håret ind uden du behøver at krænge armen rundt. Det kan næsten ikke gå galt. Dyson Airwrap har seks krøllehoveder, der giver forskellige krølleresultater, tre varmeindstillinger, er velegnet til alle hårtyper og giver masser af volumen med tørre- og krøllefunktion i et.

https://imgix.femina.dk/2024-08-27/dyson-airwrap-complete-long-volumise-multi-styler-and-dryer-prussian-bluerich-copper-3112-144-0000_1_0.jpg

Foto: PR

Dyson Airwrap, 4.090 kr., kan købes her

Bedste krøllejern til tykt hår: GHD Classic Wave Oval Curling Wand

Hvis du er på markedet efter naturlige, ’uperfekte-perfekte’ krøller, så er det GHDs Classic Wave Oval Curling Wand, du skal nærstudere.

Det klassiske krøllejern, hvor du klipser en lok hår fast med et lille spænde og snurrer håret rundt om varmestangen, er meget lige til at anvende. Det varmer hurtigt op og har en automatisk slukkefunktion, hvor det slukker automatisk, hvis det ikke er i brug i 30 minutter (så du ikke behøver bekymre dig om, om du glemte at tage det ud af stikket, inden du gik ud ad døren). Grunden til at dette krøllejern egner sig bedst til dem med tykt hår er, at det kun har én varmeindstilling (185 grader) som er lidt for varmt, hvis man har fint hår. Det kan både bruges til at skabe bølger og slangekrøller.

https://imgix.femina.dk/2024-08-27/ghd-classic-wave-wand-tong-1121-129-0000_1_0.jpg

Foto: PR

GHD Classic Wave Oval Curling Wand, 1.579 kr., kan købes her

Bedste krøllejern til begyndere: BaBylissPro Nano Titanium Spring Curling Iron

BaByliss’ krøllejern er ikke blot god value for money. Det er også det helt rigtige sted at starte, hvis du er nybegynder udi hårstyling. Det er let at håndtere- bogstaveligt talt, da det ikke vejer så meget, og derfor ikke giver kramper i armene, når du går i gang.

Krøllejernet har hele 50 varmeindstillinger (fra 120 til 230 grader) og fire forskellige styling-hoveder, der hver giver deres individuelle resultat: Fra bløde bølger til slangekrøller. Alt i alt er der her tale om en slags multi-tool, der passer til alle hårtyper og giver mulighed for at skabe de fleste styling-udtryk.

https://imgix.femina.dk/2024-08-27/Babyliss.jpg

Foto: PR

BaBylissPro Nano Titanium Spring Curling Iron, 400 kr., kan købes her

Læs mere om:

Læs også