
Jeg har testet alle tørshampooer - og denne er klart den bedste

Denne tørshampoo er den bedste lige nu - og den virker i flere dage.
Foto: Xavier Collin/Ritzau Scanpix
Denne artikel indeholder et sponsoreret link.
Kan du - ligesom jeg - godt lide at forlænge tiden mellem hårvaske med tørshampoo? Hos mig er det en fast del af badeværelset, både til at friske håret op og til at få frisuren til at holde længere.
Men klassiske tørshampooer har deres udfordringer, især hvis du har begyndende gråt hår eller oplever, at håret er blevet mere skrøbeligt og tørt - for eksempel på grund af hormonelle forandringer.
Pulveret i mange produkter kan få håret til at se støvet ud, gøre det endnu tørrere og opbygge sig i hovedbunden, hvilket kan give irritation og i værste fald påvirke hårvæksten.
Om artiklen
femina er en del af Aller Media Nordic, der er et nordisk mediehus. Derfor bringer femina.dk artikler i samarbejde med vores søstermedier KK i Norge og Femina i Sverige. Denne artikel blev første gang udgivet på femina.se, og derfor vil du i denne artikel møde en Jessica Blockström, som er skønhedsredaktør på femina.se. Artiklen er oversat og redigeret.
Så hvad gør man, når man står foran spejlet med fedtet hår og brug for en hurtig løsning? Svaret er: der findes et alternativ.
For lidt over et år siden blev et innovativt tørshampoo-koncept lanceret, som ikke bare frisker håret op, men også fungerer i alle hårfarver, er helt usynligt og er skånsomt mod hovedbunden. Det er hurtigt blevet en favorit blandt både frisører og skønhedsredaktører. Navnet er Airwash - og sådan føles det også i håret: som om det er blevet renset med luft.
Bedste tørshampoo lige nu
Airwash kommer fra det innovative hårplejebrand K18 Biomimetic Hairscience. Det, der adskiller denne tørshampoo fra de klassiske varianter, er den flydende formel, der forstøves i håret. Du ryster flasken, sprayer dér, hvor det er nødvendigt - og så sker magien.
Håret føles rent, uden at man kan se eller mærke produktet. Uønskede lugte forsvinder, og hvis håret allerede er stylet, holder formen også. Formlen indeholder plejende ingredienser, som er milde mod hovedbunden. Og måske bedst af alt: Effekten holder i flere dage - du behøver ikke fylde på igen dag to.

Jessica Blockström er skønhedsredaktør på femina Sverige.
Det gør Airwash til en ægte gamechanger for alle os, der elsker tørshampoo, men gerne vil slippe for de klassiske bivirkninger. Produktet indeholder flere nye teknologier, som ikke tidligere har været brugt i denne type produkter. Prisen ligger lidt højere end en almindelig tørshampoo, men den er meget drøj i brug, og du får samtidig et produkt, der også plejer håret.
K18 AirWash Dry Shampoo koster 279 kroner og kan købes online her.

Sådan bruger du tørshampoo bedst
Du får den bedste effekt ved at holde flasken et stykke fra håret og spraye tæt på hovedbunden. Lad produktet sidde et øjeblik, før du rører håret, og fordel det derefter med fingrene.
Et ekstra godt trick er at bruge tørshampoo om aftenen, inden du går i seng. Så får produktet tid til at arbejde natten over, mens den naturlige olieproduktion dæmpes, og du vågner op med et hår, der ser friskere og mere velplejet ud.
Vil du have mere volumen?
Hvis du bruger tørshampoo primært for at få masser af volumen, er Airwash ikke det mest oplagte valg. Det giver lethed og luftighed - men ikke det store “wow-løft”. Her vil en mere klassisk tørshampoo med for eksempel stivelse være bedre.

Læs mere om:


