Hår
9. august 2024

Det er ekspertens bedste tip mod hårtab – og det tager kun 10 minutter

Det er ikke kun mænd, som oplever hårtab. Det sker også for kvinder.
Af: Af Aino Oxblod. Oversat af redaktionen
hårtab

Foto: Unsplash

Hårtab og manglende hårvækst på hovedet er noget, der rammer mange kvinder, men som få taler om.

Hårtabsekspert og kirurg Muinr Somji afslører sit bedste råd til dem, der vil stimulere hårvækst – og det tager kun 10 minutter om dagen.

- Det forbedrer blodcirkulationen og stimulerer blodtilførslen, siger han til The Sun.

Hårtab forbindes oftest med mænd, men også mange kvinder kan rammes af hårtab, selvom det ofte ser lidt anderledes ud end hos mænd.

Mange kvinder kan nikke genkendende til, at håret ikke længere er så tykt, som det plejede at være, og at hårstråene er skrøbeligere end normalt.

At blive ramt af hårtab på forskellige måder kan have mange forskellige årsager, og hvis du er bekymret, bør du først og fremmest opsøge en læge, i tilfælde af at hårtabet har underliggende medicinske årsager.

Muinr Somji er kirurg på en hårtabs-klinik og ekspert på området.

- Der findes mange årsager til hårtab, som kan behandles, såsom mangel på B12, folsyre, D-vitamin eller jern. Stress, livsstil, dårlig næringsindtagelse, dårlig søvn eller for høje kortisolniveauer kan også påvirke hårvæksten, siger lægen.

Der findes enkle måder at bidrage til øget hårvækst, som ikke behøver at tage lang tid.

- Det mest underkommunikerede tip er at massere hovedbunden hver dag. Det forbedrer blodcirkulationen og stimulerer blodtilførslen, hvilket igen stimulerer hårsækkene, siger Somji.

Ved at massere hovedbunden kan du hjælpe hårsækkene med at fremme mere hårvækst.

- Hovedbunden har en meget god evne til at restituere, så du kan regenerere hovedbunden på egen hånd ved at massere den i ti minutter hver dag – enten når du er i brusebadet og vasker håret, eller når du masserer lidt olie ind.

Denne artikel blev først bragt hos femina.se, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også