Annonce
Hår
22. januar 2026

7 klassiske frisurer, der altid holder

Nogle trends varer ikke længe, mens vi vender tilbage til andre igen og igen. Uanset om du vil have en frisure, der kræver styling, eller blot vågne op og være klar, er der en række tidløse frisure, du altid kan gå efter.
Iben Højbjerg
Klassiske frisure

Pagen er en af de klassiske frisurer, der altid holder, og som virkelig er populær for tiden.

Foto: Thecelebrityfinder/MEGA

Mange af os har en fast idé og det samme ønske, vi vender tilbage til, når vi sætter os i frisørstolen. Håret skal helst se ud på en bestemt måde. Men måske skal posen rystes lidt?

Du kender måske udtrykket: ”Hair holds memories”, eller klichéen om at få en helt ny frisure efter et smertefuldt brud. Uanset hvad kan det give fornyet energi at springe ud i noget nyt med dit udseende.

Her er et udvalg af klassiske frisurer, du ikke går galt i byen – eller ind i 2026 – med: En skarp page, lange bølger og pandehåret bliver vi aldrig trætte af.

Det famøse pandehår

Klassiske frisure

Jane Birkins pandehår i 1960’erne kan stadig bruges som inspirationskilde.

Foto: News Licensing / MEGA

Det findes i mange afskygninger, men længere pandehår eller såkaldte ”curtain bangs” klæder de fleste. Hør eventuelt din frisør, hvilken slags pandehår der vil passe bedst til din ansigtsform. Det helt skarpe pandehår fungerer godt til den runde ansigtsform.

Klassiske frisure

Taylor Swifts pandehår er langt og dækker hele panden. Hvis du breder det til hver sin side, får du ”curtain bangs”, der klæder de fleste.

Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Perfekt page

Klassiske frisure

Jessica Biel med en stram page, der slutter lige ved kæbebenet.

Foto: SteveSands/NewYorkNewswire/MEGA

Den korte page kan faktisk få dit hår til at virke mere voluminøst. Det kræver ikke meget arbejde at style frisuren – du kan bukke spidserne let med et glattejern eller en varmebørste. Buk dem ind mod ansigtet for et mere skarpt look som på Jessica Biel.

Klassiske frisure

Hailey Bieber har også valgt den stramme page med tydelig midterskilning.

Foto: Thecelebrityfinder/MEGA

Bølget

Klassiske frisure

Du kan tilføje extensions til den bølgede frisure for ekstra volume og længde. Her ses Jennifer Lopez med sensuelt fald.

Foto: CAMERA PRESS / MEGA

De lange bølger må gerne se tilfældige og naturlige ud. Du kan flette dit fugtige hår, og når det er helt tørt, så krøller du et par hårtotter med et krøllejern. Herefter kan du tilføje en saltvandsspray for at opnå mere tekstur. Det fungerer bedst på tykkere hår, så du kan snyde dig til ekstra fylde ved at tilføje nogle extensions.

Pixie-frisuren

Klassiske frisure

Mia Farrow med sin velkendte pixie-frisure.

Foto: Courtesy Everett Collection

Har du mod på at prøve den helt korte pixie-frisure? Den er nem at style, så du kan spare en masse tid om morgenen. Man anbefaler dog en klipning omkring hver fjerde til sjette uge, hvis frisuren skal stå helt skarpt.

Masser af etager

Klassiske frisure

Jennifer Aniston har endda fået opkaldt en frisure efter sig, nemlig ”The Rachel”.

Foto: Kathy Hutchins/MEGA

Etager kan skabe liv og bevægelse i det lange hår. Prøv eventuelt med lidt kortere hår forrest som Jennifer Aniston for at indramme ansigtet. En varmebørste er det perfekte redskab til at opnå det klassiske blowout-look. Hvis du har lidt ekstra tid om morgenen, er det perfekt til en dag, hvor du lige vil gøre lidt ekstra ud af dig selv.

Det glatte look

Klassiske frisure

Gwyneth Paltrow med sin klassiske, glatte frisure.

Foto: Adam Rose/Netflix

Det lange, glatte hår med midterskilning er et sofistikeret look, der er forholdsvis let at opnå. Husk at bruge varmebeskyttelse, inden du finder glattejernet frem. Afslut med en hårspray, der giver glans. Det anbefales, at du maksimalt bruger varme på håret en-to gange om ugen for at undgå at skade det.

Store krøller

Klassiske frisure

Julia Roberts med frisuren, man genkender fra Pretty Woman.

Foto: RAP/MPI/Capital Pictures/MEGA

De store krøller kan opnås på mange forskellige måder. Der findes utallige videoer med ”heatless curls tutorial” med forskellige curlers og rollers. Hvis du i stedet foretrækker det klassiske krøllejern, så sæt krøllerne fast til hovedbunden med en hårnål, og lad dem køle helt ned, inden du tager dem ud for et mere holdbart resultat.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.