https://imgix.femina.dk/media/788c00438dc845c28bd703a02428b2e6.jpg
Bolig

Feminin & delikat bolig

13. maj 2009
af Signe Lund
Foto: Thomas Skyum Og Sus Rosenqvist
Louise Grønlykke har hang til ting, som har år på bagen og masser af historie. Kig med indenfor hos guldsmeden, som har fyldt sin lejlighed i København med feminine arvestykker og smukke loppefund.

Louises bedste indretningstips:

Guldsmed Louise Grønlykke

Guldsmed Louise Grønlykke

Sæt smalle hylder op på væggen til billeder og nips
Det er nemt at skifte ud og flytte rundt, uden at du skal til at spartle huller. Det er enkelt at lave hylderne selv af et smalt bræt med påklistret liste. Hylden er sat op med vinkler, der er skjult bag kunstværkerne.

Tag stilling til dine ting, og mug ud en gang om året
Der er ingen grund til at gemme på noget, der vækker dårlige minder, eller som ikke betyder noget. Giv det væk - eller sælg det på loppemarked.

Saml dine ting efter temaer som f.eks. farver eller materialer
Tingene virker stærkere, når der står flere ens ting samlet ét sted, som f.eks. alle sølvting samlet på en bakke.

Feminin & delikat bolig

Følg ikke moden
Lad dig ikke diktere af modeluner, når du skal indrette dit hjem, men omgiv dig kun med ting, der betyder noget for dig. Det er det, der gør dit hjem personligt.

Genskab stemninger
Husk stemningen fra steder, du synes er rare, og genskab dem derhjemme med små virkemidler som nips eller en bestemt farve. Vær ikke bange for at have forskellige stemninger i forskellige rum - det skaber afveksling i måden, du indretter dig på.

En indretning, der inspirerer mig

Jeg elsker at komme på The Royal Café på Strøget. Stedet emmer af personlighed og kreativitet, og jeg bliver inspireret af at være derinde. Jeg besøger også gerne Sing Tehus i Skindergade. Det er et æstetisk og delikat sted, og betjeningen er suveræn.

The Royal Café, Amagertorv 6, København K

Læs mere om The Royal Cafe

Det kunne jeg ikke leve foruden

Alle de ting, min datter Leonora har lavet gennem tiden. F.eks. disse små dekorerede tændstikæsker, som hun faktisk fik solgt til en butik, der gerne ville sælge dem videre.

Feminin & delikat bolig

Læs også