Bolig
25. oktober 2024

Drømmer du om en indbydende entré? Her er 8 indretningstips, du kan følge

Med efteråret og vinterens komme bliver boligens første rum ofte fyldt til bristepunktet. Vi har samlet otte gode ideer til en indbydende entré.
Af: Julie Illemann Mortensen
Bolig

Foto: Mia Mortensen, Kia Hartelius, Christina Kayser O., Anitta Behrendt, Paulina Legoff, Stylesystemet og PR

Vi skal have plads til jakkerne, til huerne og til alle vores sko og støvler. Entréen er et af de rum, hvor vi ofte skal løse en masse behov på ganske lidt plads.

Kig med her for de bedste idéer til en indbydende entré med styr på det hele.

Usynligt elskab

De fleste af os har en øjebæ af et elskab i entréen. Gem det væk ved at bygge en kasse i MDF omkring det. Lader du skabet være lidt højere end selve elskabet, kan du redde dig ekstra plads til f.eks. rengøringsmidler og andet nødvendigt grej.

Boligreportage

Æstetisk og praktisk

Ved at inkorporere din knagerække, skoskab eller lignende opbevaringsløsninger i en billedvæg kan du give entréen et æstetisk udtryk uden at gå på kompromis med praktikken. Gør udtrykket livligt med blandede rammer, eller få mere ro ved f.eks. at holde dig til nogle i træ.

bolig

Diskret radiator

En radiatorskjuler fylder lidt i dybden, og det kan nogle gange blive lidt klemt i en snæver entré. I stedet kan du camouflere radiatoren ved at male den samme farve som væggen. Læg evt. en lille marmorplade på toppen, så du har et sted at stille en skål til nøgler eller andet nips.

Bolig

Knager som på badehotel

Hent inspiration fra sommerlandets badehoteller, og giv dine knager et eksklusivt look ved at hænge dem på en malet træliste.

bolig

Byg en bænk

Entréen er ofte et aflangt rum, der kan være svært at indrette. Tænk derfor i møbler med flere funktioner, som f.eks. en bænk med hulrum til huer, vanter og andet overtøj.

bolig

Spejle, der forstørrer

Spejle har en forstørrende effekt. Brug dem til at snyde entréen større ved at placere dem, hvor både naturligt lys og lys fra lamperne reflekteres.

bolig

Malet trappe

Undgå, at entréen bliver et kedeligt gennemgangsrum ved at tilføje enkelte sjove detaljer som f.eks. malede trappetrin og farverig kunst.

bolig

Foto: Aller Media DK

Ekstra opbevaring

Er pladsen trang, så husk at udnytte rummets fulde højde til f.eks. hylder eller skabe under loftet og bænke eller kurve til opbevaring ved gulvet.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 40/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også