Bolig
12. juni 2023

De har købt et kæmpe hus sammen. Og nu kan du følge med i renoveringen

Parret inviterer med indenfor i deres Gentofte-villa til 12,5 millioner kroner.
Af: Af Mariah Leitisstein
Pernille_Rosendahl

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tilbage i februar kom det frem, at Pernille Rosendahl og Kristian Jensen havde fundet sig en kærlighedsbolig i form af en villa i Gentofte lige uden for København.

Parret smed ifølge tingbogen intet mindre end 12,5 millioner kroner for villaen, der består af 309 kvadratmeter.

Huset, der ifølge Pernille Rosendahl er "fyldt med de yndigste detaljer" er en gammel sag fra 1903, og nu får nysgerrige Instagram-brugere muligheden for at følge indflytningen og renoveringen.

Swan Lee-sangeren har nemlig meddelt sine mere end 67.000 følgere, at parret har oprettet en ny profil på det sociale medie, som har fået titlen Gentofte House.

– Kristian og jeg har købt vores første hjem sammen. Vi går og hakker og banker i det, og du kan følge med, skriver Rosendahl.

På den nyoprettede profil er der allerede nu blevet delt en række billeder af den gule pragtvilla.

Her lyder det også, at Rosendahl og Jensen har planer om at renovere huset indvendigt først, så haven og til sidst husets tag.

–Det var kærlighed ved først blik da vi trådte ind i huset. Det besidder en varm og rolig sjæl og vi vidste med det samme, at her ville vi gerne bo, skriver parret til et billede, der viser huset indvendigt.

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen stod frem som kærester i 2019, og i september 2022 blev parret gift i Hellig Kors Kirke på Nørrebro.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også