Popkultur
28. maj 2025

Sofie Linde skal ikke længere være vært på populært program: Her er den nye vært

Prime Video ryster posen til efteråret, hvor man både skifter vært og regler i deres populære program ”LOL”.
Af: Nikolaj Kesting
Sofie Linde

Foto: Prime Video

Der bliver skruet op for uhyggen i den kommende sæson af Prime Videos succes ”LOL: Den der ler sidst”.

Specialudgaven, der får Anders Breinholt som vært, har Halloween-tema og derfor meget passende premiere den 31. oktober.

Som noget nyt stiller otte komikere op parvis, hvor det før i tiden har været alle mod alle.

I programmet gælder det om at få sine modstandere til at grine uden selv at trække på smilebåndet.

- Hvis et teammedlem griner to gange, ryger begge ud - også selvom det var partneren, der fik teammedlemmet til at grine, skriver Prime Video om den nye præmis.

De medvirkende komikere vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

Tidligere har Martin Brygmann og Rasmus Botoft vundet programmet og pengepræmien på 100.000 kroner, der går til en valgfri velgørenhedsorganisation.

Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.