
Se traileren: Christopher åbner døren til sit liv i ny Netflix-dokumentar

Christopher Lund Nissen og Cecilie Haugaard i 'Christopher - A Beautiful Real Life'
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix
Netflix har i dag delt traileren til den længe ventede dokumentar 'Christopher – A Beautiful Real Life', der følger det danske popikon og skuespiller Christopher Haugaard Nissen på tætteste hold.
Det skete efter hans debut som skuespiller i Netflix-filmen 'A Beautiful Life' i 2022. Siden har Christopher oplevet et voldsomt spring fra dansk popstjerne til internationalt kendt kunstner.
Men bag den glitrende facade viser den nye dokumentar angiveligt et liv, der er alt andet end enkelt.
Filmen skildrer en mand fanget i krydsilden mellem to verdener: den uendelige jagt på global succes og de dyrebare øjeblikke med familien derhjemme.
Midt i karrierens største mulighed står Christopher og hustruen, model og influencer Cecilie Haugaard, nemlig over for endnu en livsforandrende begivenhed, nemlig fødslen af parrets andet barn. Og det går ikke stille af.
Se traileren her:
'Christopher – A Beautiful Real Life' får global premiere på Netflix 27. august 2025.
Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Læs mere om: