Se videoen: Her slår 91-årige Rosa verdensrekord i højdespring
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Foto: Carsten Damslund Jensen
I videoen ovenfor kan du se Rosa Pedersen slå verdensrekord i højdespring.
91-årige Rosa Pedersen fra Odense er ikke som andre pensionister.
Nok strikker hun sokker og rigtig mange sokker.
Men den livsglade odenseaner har også en anden hobby: Nemlig atletik.
Og faktisk er Rosa så dygtig til sin hobby, at hun er indehaver af intet mindre end seks verdensrekorder, skriver Se og Hør.
Den sidste kom i hus i begyndelsen af september, da hun sprang sig ind i rekordbøgerne i Greve.
Her slog 91-årige Rosa alle rekorder, da hun sprang 86 centimeter.
Du kan se hendes flotte præstation i videoen øverst i artiklen.
Til Se og Hør fortæller Rosa, at hun er stolt over sin præstation, men mere stolt over at kunne give point til sin klub:
– Jeg vil gerne få en masse point til holdet, når jeg er med, og mine resultater giver jo mange point. Vi vandt endda guld, og det havde vi slet ikke regnet med, for vi havde så mange afbud.
Svipset et par gange
Hun har flere gange forsøgt at få verdensrekorden i højdespring i hus.
– Det har svipset et par gange. Første gang blev det ikke godkendt, da jeg sprang 85, fordi jeg var alene om at springe, og det må man ikke være.
– Og næste gang – det var sidste år – kunne jeg ikke, fordi jeg havde fået en fibersprængning. Men i år lykkedes det så, og det er da dejligt, siger Rosa.
Foruden verdensrekorden i højdespring kan Rosa også kalde sig verdensrekordindehaver i både spydkast og kuglestød, ligesom hun også har rekorden for længdespring i sin alderskategori.
Spillede bold i 60 år
Rosa er nu heller ikke kommet sovende til de flotte resultater. Idræt har således været en fast del af hendes liv, siden hun kom til verden i 1930.
– Jeg var 13 år, da jeg begyndte til håndbold, og jeg spillede i 60 år, indtil jeg var omkring 72-73 år.
– Jeg startede først med atletik i 1951, da jeg flyttede fra landet og ind til Bolbro i Odense, fortæller Rosa.
At hun havde talent, var der ingen tvivl om. Hun blev udtaget til landsholdet. I mange år fyldte atletikken meget, men da hun fik mand og børn, blev der – for en stund – skruet ned for sporten.
– I nogle år passede jeg børnene, og så gik tiden med det. Jeg fik også et arbejde, hvor jeg blev udnævnt til leder i det firma, jeg var ansat i, og det krævede også meget, fortæller Rosa.
Hoppede ind i rekordbøgerne
Da hun i begyndelsen af 1990’erne hørte om et atletikhold for ældre atleter, slog hun til. Og siden 1991 har Rosa været fast medlem af klubben i Odense.
– Spydkast og længdespring har altid været mine favoritter, også da jeg var ung. Jeg begyndte først med højdespring, da jeg var omkring 70 år.
– Vi skulle til et stævne, og vi manglede én. Så spurgte de, om jeg ikke ville springe, men det var jo 100 år siden, jeg havde gjort det sidst.
– Men så sprang jeg, og så kom jeg vist til at slå dansk rekord. Jeg tror, jeg var 70 år, men det var åbenbart ikke for sent at begynde, lyder det med et grin fra Rosa.
Hun har også i sinde at fortsætte med sporten, for helbredet fejler ikke noget.
– Jeg var lige lidt nervøs i foråret, for jeg havde ondt i brystet og svært ved at sove. Jeg blev sendt til både lunge- og hjerteundersøgelser, men alt var fint.
Det var en fysioterapeut, der kom med forklaringen på smerterne:
"Hvis jeg kan plante et lille frø hos 50+-årige kvinder om, at det er okay at se ud, som man gør, så er jeg glad"
– Ved du hvad… jeg er jo blevet 6,5 centimeter lavere, end jeg var i mine unge dage. Og der sagde han, at brusken i ryghvirvlerne helt naturligt er blevet slidt, og så er der ikke så meget plads mellem ribbene mere. Og de kan åbenbart gnide mod hinanden og give smerter, og det var forklaringen, fortæller Rosa.
Hun fik nogle øvelser, som hjalp.
– Men bare dét, at jeg fik en forklaring, gjorde mig glad. Nu sover jeg godt igen.
Svigersøn elsker sokker
Det er dog ikke kun atletikken, der fylder hos Rosa. Der bliver også strikket på livet løs, når hun ikke nusser rundt i haven.
– Jeg strikker cirka 100 par sokker om året, som jeg sælger i en kirkebasar, hvor pengene går til jule- og konfirmationshjælp. Der strikker jeg på livet løs. Jeg strikker sokker, mens andre strikker grydelapper, bluser og babytøj.
Det er dog ikke kun de trængende, der nyder godt af sokkerne:
– Der er jo altid naboer, der gerne vil købe nogle sokker, og familien skal også have. Min svigersøn går kun i mine hjemmestrikkede sokker, fortæller Rosa med et smil.
En anden hobby er haven. Rosa nyder at gå rundt i sin store have, der blandt andet byder på smukke blomster og egen swimmingpool.
- Alle siger altid det samme: ”Hvordan pokker kan du blive så brun?” Jamen jeg er jo altid ude. Der er altid noget, jeg selv kan gå og lave, siger Rosa, der dog får hjælp til at vedligeholde den store have:
- Jeg har haft den samme gode havemand, siden min mand døde for 12 år.
Der er nogle, der har spurgt, om Rosa ikke burde sælge huset og i stedet flytte i lejlighed. Det kommer dog ikke til at ske, forsikrer Rosa:
- Jeg har gode naboer, og vi har tit sammenkomster og runde fødselsdage i gaden. Jeg har boet i huset i 66 år og kender huset ud og ind.
- Nogle spørger, hvorfor jeg ikke sælger lejligheden og flytter i lejlighed. Men der kan jeg jo ikke leve? Jeg sidder jo aldrig inde, når det er fint vejr. Hvorfor skulle jeg så sidde i en lejlighed?, spørger den livsglade fynbo.