Annonce
Se, lyt & oplev
27. januar 2026

Se traileren: Marijana Janković debuterer med personlig spillefilm

Den danske skuespiller og nyslåede spillefilmsinstruktør fortæller med ‘Hjem’ en universel historie om migration og identitet, inspireret af egne erfaringer.
Af: Carina Nørgaard Schou
Filminstruktør Marijana Janković 

Filminstruktør Marijana Janković

Foto: Christian Geisnæs

Hvad sker der med en familie, når den må forlade sit hjemland – og aldrig helt finder sig til rette i det nye?

Det spørgsmål står centralt i ‘Hjem’, Marijana Jankovićs spillefilmsdebut, som nu kan opleves i sin første trailer.

Filmen får verdenspremiere den 4. februar i hovedkonkurrencen, Big Screen Competition, på Rotterdam International Film Festival.

Fortællingen begynder i 1991, hvor den seksårige Maja rejser til Danmark sammen med sine forældre. Hendes to ældre brødre bliver efterladt hos slægtninge med løftet om, at adskillelsen kun er midlertidig. I Danmark møder familien en hverdag præget af sproglige barrierer, usikre vilkår og kulturelle forskelle. Maja finder hurtigt fodfæste, mens forældrene kæmper med savn, skam og tabet af identitet. År senere vender filmen tilbage til familien og undersøger, hvilken pris de alle har betalt i forsøget på at skabe et nyt hjem.

https://imgix.femina.dk/2026-01-26/HJEM_70x100_DK_RGB-LOWRES.jpg

'Hjem'

Foto: Andreas Bastiansen

Filmen tager afsæt i historien om de gæstearbejdere fra det tidligere Jugoslavien, der i slutningen af 1970’erne rejste mod Nordeuropa i håbet om en bedre fremtid. For mange blev opholdet permanent, da krigen senere gjorde hjemlandet, som de kendte det, uigenkendeligt.

Annonce

Hjem’ er instrueret og skrevet af Marijana Janković, der tidligere har markeret sig med den prisbelønnede kortfilm ‘Maja’. Hun har desuden en lang række roller på cv’et som skuespiller – bl.a. i ‘Lang historie kort’, ‘Bedrag’, ‘Dag & nat’, ‘Danefæ’ og ‘Den gode stemning’ – og medvirker også selv i filmen, der samler et markant cast af både danske og internationale navne. På rollelisten står blandt andre Trine Dyrholm, Claes Bang, Jesper Christensen, Lene Maria Christensen, Kirsten Lehfeldt og Zlatko Burić samt Dejan Čukić og Nada Šargin.

'Hjem' får dansk biografpremiere den 13. maj 2026.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.