
Populær serie med Demi Moore vender tilbage

Foto: SkyShowtime
"Drill, baby, drill."
SkyShowtime borer videre i den amerikanske oliebranche med dramaserien 'Landman', der netop er blevet fornyet med endnu en sæson.
Serien foregår i de legendariske boomtowns i det vestlige Texas og er baseret på podcasten 'Boomtown'. Den fortæller en moderne upstairs/downstairs-historie om borebisser og nye milliardærer, der skaber et boom så stort, at det ændrer vores klima, vores økonomi og vores geopolitik.

Foto: SkyShowtime
Hovedrollen i 'Landman' bliver spillet af Oscar-vinder Billy Bob Thornton, og derudover medvirker blandt andre Demi Moore, Andy Garcia, Ali Larter, Jacob Lofland, Michelle Randolph, Paulina Chávez, Kayla Wallace, Mark Collie og James Jordan.
Det er SkyShowtimes faste serieskaber Taylor Sheridan ('Yellowstone', '1923', 'Mayor of Kingstown' m.fl.), der står bag 'Landman'.
Det vides endnu ikke, hvornår 2. sæson af 'Landman' får premiere, men 1. sæson kan ses på SkyShowtime nu.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Vi har fundet noget, vi ikke regnede med at finde, sagde lægen efter scanningen. Pernille var i chok

Psykologen kalder ham 'Peter Pan-manden': "Det er svært at få sådan en mand til at ændre sig"
