Se, lyt & oplev
19. juni 2025

Populær hospitalsserie vender tilbage med ny sæson

HBO Max-serien 'The Pitt' med Noah Wyle i front starter optagelserne på sæson 2. Vi krydser fingre for, at intensiteten er intakt.
Af: Carina Nørgaard Schou
Noah Wyle i 'The Pitt'

Noah Wyle i 'The Pitt'

Foto: Max

Der er godt nyt til alle, der elsker en god hospitalsserie. Nu vender den anmelderroste HBO Max-serie 'The Pitt' nemlig tilbage med en ny sæson. Optagelserne til sæson 2 er netop skudt i gang i Californien og Pittsburgh, og serien forventes at få premiere i januar 2026.

Skaber af serien er 'ER'-forfatter R. Scott Gemmill, og den er produceret af John Wells ('Shameless', 'The West Wing').

'The Pitt' følger livet på en overbelastet skadestue, hvor hver time kan være forskellen mellem liv og død. I hovedrollen ses Noah Wyle som lægen Robby Robinavitch, der kæmper for at holde hovedet koldt midt i kaosset.

Første sæson blev en af HBO Max’ mest sete serier og høstede stor ros fra både kritikere og seere. Vores egen anmelder kaldte den "Et skarpt snit ned i det amerikanske hospitalsvæsen."

Der vides endnu ikke meget om den nye sæson 2, men den fortsætter formentlig seriens unikke koncept, hvor hvert afsnit dækker én time af en 15-timers vagt – og hvis den kommer bare i nærheden af spændingsniveauet og intensiteten fra den første, har vi meget at glæde os til.

'The Pitt' sæson 2 får premiere på HBO Max i januar 2026.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.