
Nu er der gode nyheder til alle fans af ‘The Bear’

Foto: Hulu/Disney+
Fjerde sæson af den anmelderroste serie ‘The Bear’ er lige på trapperne – og hvis man ikke kan vente på endnu en sæson af det intense køkkendrama, kan man få et sneak peek i traileren, der netop er offentliggjort. Det skriver mediet Deadline.
Traileren viser, at hovedpersonen Carmy, der spilles af Jeremy Allen White, står over for endnu flere udfordringer, mens han kæmper for at holde sin restaurant oven vande. Onkel Jimmy er ved at miste tålmodigheden og truer med at trække sin økonomiske støtte, hvis restauranten ikke snart begynder at give overskud. Samtidig overvejer Sydney, om hun skal blive eller takke ja til et tilbud fra en anden restaurant.
Men den er tilsyneladende også gal med klientelet. Dårlige anmeldelser får personalet til at indse, at deres stressede og uforudsigelige arbejdsmiljø i Carmys køkken ikke er bæredygtigt i længden. Holdet sætter alt ind for at vende udviklingen.
Foruden Jeremy Allen White i hovedrollen vender Ayo Edebiri også tilbage i sin prisvindende rolle som kokken Sydney. Ebon Moss-Bachrach, Abby Elliott, Lionel Boyce, Liza Colón-Zayas og Matty Matheson er også tilbage.
Fjerde sæson har premiere den 25. juni. Traileren kan ses nedenfor.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Onsdag aften fik Johanne en regning fra sit elselskab. Troede hun. Det viste sig at blive starten på et mareridt

Disse kendetegn findes hos par, der igen og igen havner i dårlige perioder
