Se, lyt & oplev
12. juni 2025

‘Nana’ gør comeback: DR genopliver en af Danmarks mest elskede serier

Den næsten 40 år gamle ikoniske fortælling om pigen Nana vender tilbage i nyrestaureret version – klar til at fortrylle både gamle fans og nye generationer
Af: Karoline Balstrøm
Nana

Foto: Ulla Voigt

DR dykker ned i arkiverne og bringer en af dansk tv’s mest elskede børneserier tilbage på skærmen. ‘Nana’ vender nemlig tilbage i en nyrestaureret udgave – klar til både nostalgiske gensyn og nye seere.

Det sker i bedste sendetid på hovedkanalen DR1 21. juni klokken 20.30. Det skriver DR selv i en pressemeddelelse.

Her vil man kunne opleve, hvordan de gamle filmruller, som serien blev optaget på, omhyggeligt er blevet restaureret, så billederne fremstår skarpere og farverne klarere.

Den ikoniske udsendelse er en form for børnenes ’Matador’ og holdt den danske befolkning i et jerngreb, da den første gang rullede over skærmen i 1988.

Danskerne kunne nemlig slet ikke få nok af den rørende fortælling om Nana (Barbara Topsøe-Rothenborg) og hendes far (Jesper Christensen).

I et interview med DR fortæller de to hovedrolleindehavere, at programmets popularitet bestemt var til at tage og føle på:

– Jeg kunne ikke gå op i en bus, uden at de begyndte at synge sangen (titelmelodien af Sebastian, red.). Altså, hvis jeg kom op, og der var en eller anden 7. klasse, som skulle et sted hen – boom, så kom sangen, og så tænkte jeg: Nå, jeg tror, jeg skal af her, griner Jesper Christensen.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/nana-og-jesper-1024x604.jpg

Foto: Asger Malm Møllsøe, DR

– Jeg kan huske, at jeg var inde på Nationalmuseet kort efter, og så var der flere klasser, der var på tur, og jeg blev omringet, og alle ville have autografer, fortæller Barbara Topsøe-Rothenborg i interviewet.

Over for DR slår Jesper Christensen fast, at det fantastiske manuskript, skrevet af journalist og børnebogsforfatter Per Schultz, er nøglen til fortællingen, der bugner af genkendelige og sjove øjeblikke fra hverdagen:

– Jeg har en datter på alder med Barbara, og jeg havde et halvt år før siddet og oplevet hele den der appelsinscene, hvor man forsøger at bibringe et barn abstrakt tænkning omkring et regnestykke, forklarer den nu 77-årige skuespiller.

– Den havde jeg simpelthen kørt igennem derhjemme og været ved at slå hovedet ned i bordet. Og så kom det manuskript. Jeg sad bare og skreg af grin, helt alene. Det plejede jeg virkelig ikke at gøre over manuskripter, fortæller Christensen.

Fra Barbara Topsøe-Rothenborg lyder det videre, at genudsendelsen af ’Nana’ falder på et tørt sted, for programmet samlede hele familien:

– Det var ikke kun for én målgruppe – det var virkelig for alle. Noget andet, som folk tit roser den for, er, at det ikke er noget helt vildt hurtigt superhelte-crap, som børn ser i dag, men at den tvinger dem til fordybelse på en eller anden måde, forklarer hun.

Rollerne i ’Nana’ har fået stor betydning for både Barbara Topsøe-Rothenborgs og Jesper Christensens karrierer.

Jesper Christensen er netop nu ved at afslutte optagelserne til tredje og sidste kapitel i trilogien ’De forbandede år’.

Samtidig har Netflix netop annonceret, at Barbara Topsøe-Rothenborg skal stå for filmatiseringen af krimiforfatteren Anna Ekbergs mystiske fortælling ‘Den Hemmelige Kvinde’, med blandt andet Claes Bang i front.

Alle seks afsnit af ’Nana’ bliver lagt på DRTV lørdag den 21. juni. Samme aften, klokken 20:30, bliver første afsnit vist på DR1.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.