Lokalt kvindenetværk forandrede Lollands ry. Nu er det kendt for noget helt andet

I sæsonen kan opleves marker med blomstrende lupiner i Sydlolland.

Det er der, hvor roerne gror, siger man om Lolland. Det er det også. Langt størstedelen af de danske sukkerroer gror på Lolland-Falster, og landets eneste sukkerfabrikker ligger her.

Men i dag er Lolland også kendt for andre råvarer, som gror godt i den gode muld. For eksempel kirsebær – Nordens druer – som der er gode vejrforhold for. Frederiksdal Gods har plantager og producerer vin af kirsebærrene efter samme principper, som anvendes ved vindyrkning med druer.

Kør forbi godsets vineri, der ligger mod vest, nord for Tårs, og smag vinen. Den er helt anderledes end den søde kirsebærvin, man ellers kender. Den er slet ikke sød, men har en fyldig og rund bærsmag. Er man til det søde, producerer godset også en god kirsebærlikør.

Øens placering – omgivet af vand, som mildner klimaet – giver også ideelle forhold for frugttræer. Fejø er et epicenter for æbler, og her produceres æblecider, som du kan smage i cideriet. Den første lørdag i september sætter tungt lastede pæreskuder kurs mod Nyhavn i København til den følgende uges frugtmarked, og Æblets Dag fejres på Fejø hvert år i efterårsferien. En lille færge sejler hver time til øen fra Kragenæs.

Lidt sydøst for Fejø ligger Lilleø, hvor Claus Meyer i 2002 købte en frugtplantage for sin eddikeproduktion. Han er også medejer af en vinmark og produktionen af Lilleø-vin. Der er en bro fra Lilleø til naboøen Askø, som har færgeforbindelse fra Bandholm.

Der er grøde og gode råvarer på Lolland, og producenter sælger fra gårdbutikker eller selvbetjeningsboder ved vejkanten. Dalhøjgaard mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster er en af dem. Her er både planter til udplantning i egen have, sæsonens grøntsager, bær og frugter, og god lokal most i boden.

En række gårdbutikker, fødevareproducenter, restauratører og iværksættere er i øvrigt gået sammen i netværket Muld Lolland-Falster, og på Mulds hjemmeside finder du både kort og adresser til dem.

Har man grønne fingre, kan man få alt til at gro på Lolland. Peter Hansen kan i hvert fald. 14 kilometer sydvest for Nakskov har han over 44 år skabt en have, som han har udvidet ti gange, så den nu er på størrelse med vel 70 parcelhusgrunde.

Her er søer, høje træer i mange arter, en skov af rododendron med over tusinde forskellige arter, og omkring 250 magnoliasorter – for ikke at tale om et utal af hostaer, roser og stauder. Det er en af Nordeuropas største private plantesamlinger, og i en lille afdeling med planteskole kan man købe planter med hjem.

Grønne Lolland

En helt anden type have er Barokhaven Søholt – symmetrisk og stringent. Den ligger ud til Søndersø i Naturpark Maribosøerne, der er Danmarks største ferskvandssystem. Det opleves bedst med udflugtsbåden Anemonen, som om sommeren sejler på søerne fra Maribo.

Godset Søholts have blev anlagt i 1690’erne, og de ældste hækkeplanter er fra dengang. Via skilte med QR-koder fortæller Christel og Frederik Lüttichau, som ejer godset, om haven.

Et andet gods, Knuthenborg, fik anlagt sin store have efter engelske principper, hvilket man stadig kan se, når man er i parken, hvor det dog er dyrene, der er mest i centrum – eller den nyeste oplevelse i Safariparken: Evolutionsmuseet med unikke og ægte skeletter, der viser næsten 300 millioner års evolutionshistorie fra permtiden, altså 50 millioner år før dinosaurerne.

Permtiden, som Knuthenborg har Europas største samling af skeletter fra, forsvandt efter 40 millioner år i den største katastrofe i Jordens historie. 90 pct. af livet i havene og 70 pct. på landjorden uddøde – formentlig på grund af drastiske klimaforandringer, hvor temperaturen steg op mod 16 grader.

Der har været massedød fem gange i Jordens historie (nogle mener, at vi nu er midt i den sjette), men den store katastrofe blev også begyndelsen på en ny tid og 250 millioner år med dinosaurer, som også vises på museet.

Bo og spis

Lollands nok mest spektakulære overnatningssted ligger langt ude på landet, gemt i det, der kaldes Lollands Alper. Det kuperede landskab med småsøer strækker sig fra Ravnsby Bakker syd for Kragenæs og Dodekalitten og ind i landet. Her, for enden af en markvej, næsten mutters alene, ligger et tiny house.

En tredjedel af huset er ”drivhus”, hvor der fra dobbeltsengen er 180 graders udsigt til træer, hegn, mark og himmel. Indretningen er gennemført luksuriøs – bl.a. er der et vildmarksbad på terrassen. Et par-paradis midt i naturen. Glashytterne hedder stedet. Foreløbig er der kun én, men planen er, at der skal bygges flere ugenerede hytter.

Vildmarksbad og sauna – nordisk spa, som de kalder det – er også det nyeste tiltag på det gamle, men nyrenoverede, Bandholm Badehotel. I den lille havneby nord for Maribo har der været kongeligt privilegeret kro siden 1682 – en titel, man stadig har, selv om gæstgiveriet for halvandet hundrede år siden blev til badehotel.

For enden af havnemolen ligger Danmarks ældste badeanstalt fra 1870, som hotellets gæster har adgang til. Ellers er der en lille, lavvandet sandstrand foran hotellet. Badehotellet er også kendt for sin gourmetrestaurant.

På vejen til havnen og badehotellet ligger det restaurerede Hvedemagasinet, som er åbent i sommermånederne med café i stueetagen og udstillinger på første sal. Nærmeste nabo til Bandholm er Knuthenborg Safaripark.

Af andre gode spisesteder på Lolland kan anbefales Restaurant Den Fuldkomne Fisker i den lille havneby Onsevig på øens nordvestkyst og Thorlins Spisested i Stokkemarke, hvor der også er gårdbutik. Her serverer kogekone Joan Thorlin mad lavet af egne dyr og lokale produkter.

Et besøg i Traktørstedet i forbindelse med bryggeriet på det smukke Krenkerup Gods bør man heller ikke snyde sig selv for. Her serveres et bræt med lokale specialiteter til det gode Krenkerup-øl.

Kunst og håndværk

Det er både kunstoplevelser i den helt store skala – som de tonstunge granitskulpturer i Dodekalitten – og mindre og mere skrøbelige værker som Mette Greens glaskunst. Hun har sit værksted, Lalandia Glas, i tilknytning til hjemmet i landsbyen Dannemare i den sydvestlige del af øen. Her holder hun også kurser og har butik.

”Glas har altid været en del af mit liv. Min mor var vild med glas og samlede på det. Det var også hende, der fik mig med på et kursus, hvor vi selv skulle lave glas, og jeg blev bidt af det og fortsatte med at uddanne mig. Det er 15 år siden nu,” fortæller hun, der også arbejder som skoleleder.

På hylderne stråler fade, skåle, pynt og ophæng – og ikke mindst hendes populære glashuse. En stor del af hendes glasarbejder er i dag bestillingsopgaver. Senest har hun lavet årets dåbsæbler til en af Lollands kirker. Her er det tradition, at man ved dåb hænger et æble med barnets navn på et ”træ” inde i kirken.

En hel række af de lokale kunstnere kan man møde i Galleri Lolland på gågaden i Maribo, hvor de har skiftende udstillinger med malerier, grafik, fotos, keramik og glas.

Fuglsang Kunstmuseum, i smukke omgivelser på Lollands østkyst, har en historie, der går tilbage til 1887, hvor driftige lollikker besluttede at etablere en kunstsamling i forbindelse med et museum i Maribo.

Det åbnede tre år senere. Samlingens nuværende rammer i den moderne museumsbygning ved Fuglsang Gods åbnede i 2008. Her er kunst fra 1780 og frem til i dag – Skagensmalerne, Eckersberg, Hammershøi, Cobra, Richard Mortensen og Robert Jacobsen, for bare at nævne nogle. Desuden vises der skiftende særudstillinger.

Tilbage til den store skala: Den sælsomme Dodekalitten på en bakketop tæt ved Kragenæs – et kunstværk under proces. Billedhuggeren Thomas Kadziola har arbejdet på det siden 2010. Det vil ende med tolv op til ni meter høje granitskulpturer med to meter høje ansigter, stående i en cirkel med en diameter på 40 meter.

Imellem skulpturerne er der siddesten, og fra højtalere under dem strømmer i dagtimerne Wayne Sieges elektroniske musik. Lydkreds kalder han værket, som er evigt foranderligt – skabt her og nu med blandt andet data om solens op- og nedgang og tidevandet. Stå midt i kredsen, hvor alle skulpturernes øjne falder – her høres musikken bedst.

De to sidste skulpturer i ringen ventes sat op i henholdsvis 2025 og 2026 og vil, som det efterhånden er blevet tradition, blive navngivet ved en ceremoni ved midsommer.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 27/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.